Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
HEDEMARKEN
SONDRE OSEN SOGN.
Sognets Navn: Osen. Udt. o’sen.
Benævnt efter Søen Osen, der igjen maa have sit Navn efter den derfra
til Rena løbende Elv Osa. Er ikke gammelt som Sogn. Egnen, som tidligere
var saagodtsom folketom, flk endel Nybyggere ved det af Regjeringen fra 1754
af nnder Bestyrelse af Kaptein F. C. Knof drevne Forsøg paa at befolke øde
Egne i den øvre Del af Glommedalen, et Forsøg, som man dog allerede i 1760
saa sig nødt til at opgive. For dem, der havde nedsat sig ved Osen i denne
Tid, blev der efter Kgl. Reskript af 7 Aug. 1767 bygget en Kirke ved nordre
Ende af Søen. Det nye Sogn blev henlagt til Aamot, men i 1787 overflyttet
til Tryssil. Fra 1880 blev Sognet delt i to, Søndre og Nordre Osen; det første,
der lik ny Kirke opført paa Gaarden Skjæret (GN. 76, 5), forblev ved Tryssil,
medens det sidste henlagdes til Aamot.
Gaardenes Navne: 74. Østenheden. Kaldes søggaten
(Sor-gaarden). ■— Østenheden 1723 (opfort under Tryssil).
Gaardens gamle Navn betyder naturligvis: østenfor Heien, efter
Beliggenheden østenfor den Hei, hvorover Yeien fra Elverum gaar til Tryssil; ligger
lige ved Grændsen af Elverum.
74. 7. Kjernnioen. Udt. lcæ nnmó’n.
75. Melleingaard. Udt. miUömmgal.
Udentvivl kaldet efter sin Beliggenhed mellem GN. 74 og 76.
76. Ifarneset. Navnet synes ikke længere at være i Brug.
Ifar n. findes efter Ross brugt i samme Mening som det mere udbredte
Iferd: Aabning paa Klædningsstykke eller Skotøi, hvorigjennem man tager det
paa sig. Det er dog lidet sandsynligt, at Gaardnavnet kommer af dette Ord.
Det kjendes nu kun af Embedsprotokoller fra senere Tid, og den Form, hvori
det staar i Matrikelen, kan let skrive sig fra en Misforstaaelse af en ældre
Skrivemaade, som Ifvarneset d. e. Ivarneset, af Mandsnavnet Ivar.
76, 1. Ifarneset søndre. Skal efter Karter kaldes Koia.
Det sidste Navn maa være det samme som det ved Grue GN. 5, 3
omtalte Køia.
76,5. Skjæret. Udt. sjæ’re.
76, 12. Overby. Udt. øverby.
76, 13. Ifarneset nordre. Skal kaldes gré’ssgafen.
Af Mandsnavnet Gress (Gregers).
76, 15. Munksjøberget. Udt. mö’nksjýlóérje.
Her er en Sø Munksjøen. Navnet skriver sig maaske fra, at de Pilegrime,
som i Middelalderen færdedes gjennem Østerdalen paa Vei til St. Olafs
Helligdom i Nidaros, i senere Tiders Erindring, som det lader til, have gaaet under
Navnet «Munke«, se f. Ex. Norske Fornlevninger S. 59 og Aarsberetn. fra
Foreningen til n. Fortidsmindesmærkers Bevaring 1871 S. 121. Jfr.
Monkbet-sæteren, en Sæter øverst i Osdalen i Aamot. Dette Navn, som maa betyde
Munkebeitet, Munkegræsgangen, forklarer jeg med Henvisning til Kong Magnus
Eriksens Forordning" af 14de Aug. 1328 (NgL. III 154), rettet til «alle Mænd
i Østerdalen, Solør og alle Oplandene», om Beskyttelse for Pilegrimene til St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
