Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. A A MOT
65
19. Hole. Udt. hole. — Hooll DN. VIII 533, 1525. Hoell
1520. Hollo 1578. 1593. Hoelou 1604 7i. Hoelle 1616. Holle
1667. Hoele 1723.
Maa efter de ældste Skriftformer antages at være Ho li, Dat. Ent. af
ho 11 m., (Indl. S. 56), ikke Ho lar, Flt. af samme Ord (jfr. ogsaa
Udtaleformen af næste No.).
19,6. Hagen. Kaldes hö’lsliåvån.
20. Alinus. Udt. almuss. — i Almosse DN. IV 758, 1498.
Aalmoss DN. II 751, 1504. Almos DN. XIII 823, 1566.
Almøss-1578. Almøes 1604.74. Almis 1616. Allmuis 1667. Almos 1723.
Navnet er besynderligt. Almóss, hvorpaa de ældste Skriftformer tyde,
kan ikke være den opr. Form; det var lydlig muligt, da ó s s oftere som
andet Led i Navne nu lyder -uss (Indl. S. 69), men er reelt umuligt, fordi der
her vistnok findes en Elv, men ingen Elveos. Paa Almá s s kan heller ikke
vel tænkes, da á s s, saavidt vides, som andet Led ikke nu nogensteds har
saadan Udtale; Furnes GN. 262 kan her ikke komme i Betragtning, fordi
Vokalen i 1ste Stavelse der er u og gjennem Assimilation (Indl. S. 22) kan have
paavirket 2den Stavelses Vokal. Mod Almhús var intet at indvende fra
Formens Side; men det vilde ikke være nogen rimelig Sammensætning. Jeg
har ogsaa tænkt paa oldn. ol musa, vort Almisse, der efter Ordets Brug baade
i Oldn. og i nuv. Folkesprog kunde have havt Betydningen: Usseldom,
Elendighed, og kunde tænkes brugt som «nedsættende» Navn paa en Gaard, lige
saa vel som f. Ex. det ligebetydende Væ s old hen (Bd. I S. 161; forekommer
ogsaa i Formen Ves old, i Bohuslen i RB. 368). Det kan ogsaa bemærkes,
at der i Opdal Sogn i Numedal falder en Elv i Laagen af Navn Aalmøs (kort
Vokal i 1ste Stavelse og tykt 1, Tostavelsestone).
21. Vivelstad. Udt. vi’velsta. — Viffuelstad 1593. Wiffuellsta
1604.74. Wiuelstad 1616. Wiffuelstad 1667. Vivelstad 1723.
* V if il s s ta ð i r, af det gamle Mandsnavn Vifill, se Grue GN. 84.
22. Klofstad. Udt. lctøffsta. — Kloffstad St. 176.
Klaffue-stadt St. 177 b. Kleffstad 1593. Kleffsta 1604.74. Klofstad 1667.
Kløvstad 1723.
Vistnok Kleppsstaðir, af det gamle Mandsnavn K1 eppr, se
Ringsaker GN. 400.
23. Tingstad. Udt. tce.ngsta. — Tingstade 1520. Tinngelstad
St. 176 b. Tingstadt 1578. Tingsta 1604.7a. Tingstad 1667. 1723.
Udentvivl, som ogsaa Formen i St. antyder, D’e n g i 1 s s t a Ö i r, af
Mandsnavnet P eng ill, som endnu bruges i Nedenes Amt (Tengel). Jfr. Romedal
GN. 62.
24. 25. Arnestad store og lille. Udt. ännsta. — Arnestadt
1520. Ondestad DN. XIV 848, 1566. Arnnestadt 1578. Arnnesta
1604.7i,7a. Arnestad og Lille A. 1667. 1723.
* Arnastaðir, af Mandsnavnet Arni (eller mulig ArnarstaÖir, af
Qrn).
24, 7. Skyndalsæteren.
Kaldet efter Elven Skynna.
26. Sorknes. Udt. s<nés. — Sorckenes 1520. Sorkenes
(sønste) HC. Sorkeneß St. 177 b. Sorckennes 1578. 1593. Sorkennes
1604.7a. Sorchenes 1667. Sorckenes 1723. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
