Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
HEDEMARKEN
Navnet findes ellers kun paa 1 Sted til, i Sparbuen nordenfjelds. Jeg
skulde tro, af -ald her er Afledningsendelse, og at Grundordet er barki m.,
Luftrøret, der enkelte Gange findes i Stedsnavne, sandsynlig sigtende til en
trang Aabning, en Kløft eller lign., ligesom strjúpi m., Strube, findes med
saadan Mening i Navne. Barke i Strand i Ryfylke synes snarest at være kaldet
efter en Fjord eller Ejordmuuding. Af andre Navne, som kunne henføres hertil,
kan mærkes Barkegjuvet i Rollag, fordi her 2det Leds Betydning passer godt
til denne Forklaring (se Indl. S. 51 under gljúfr). Her i Elvedalen kunde
en naturlig Anledning findes til et saadant Navn i det eiendommelige, under
Navn af «Jutulhogget» bekjendte dybe Skar i den smale Fjeldstrækning, som
paa dette Punkt adskiller Glommedalen fra Tyldalen. Dog er at mærke, at
der efter Nielsens Reisehaandbog (Udg. af 1896 S. 187) her er en Fos
Bark-alden; Brugen af Ordet barki i Navnet kunde ogsaa tænkes at sigte til den.
13.5. Urstrøiiimen. Udt. ulstråmen.
1ste Led kunde maaske være urð f., Ur (Indl. S. 83), men det bliver
usikkert.
13.6. Aursjobækken. Udt. dlsjøbælclccn.
Kaldet efter en noget søndenfor i Glommen faldende Bæk, der kommer
fra Aursjøerne (Iste Led i dette Navn kan være a ur r m., Grus, eller
aur-r i ð i, Ørret).
16. r.angen. Opgaves udt.. baugen (baii’ gsgalann); men dette
er neppe ægte Bygdeudtale, blot Gjengivelse af Skriftformen. Navnet
er neppe længere virkelig brugt; ingen Gaard heder saa, og Grænden
skal kaldes vcésstaté («vestpaa»), efter Beliggenheden paa Glommens
Vestside ligeoverfor Sognets Hovedbygd. — Bogenn 1520. Boo 1578.
Boggen 1593. Bogenn 1604.72. Bouen 1616. Bougen 1667. 1723.
* Bu gr m. (Indl. S. 46); sandsynligvis efter en Bøining af Glommen.
16, 1. Lien søndre. Kaldes sø’rstülia, li’a.
16,3. Langsæteren. Udt. Idngsætra.
16, 11. Eggemoen. Kaldes på moa.
16,20. Lien nordre. Kaldes nó’Ustúlía.
16,22. Baugen lille. Kaldes v&hlrøstüu.
Jeg er ikke sikker paa, hvorledes -rø- i det sidste Navn er at forstaa.
16,27. Sveien. Udt. svei’a.
Kan mulig være et gammelt Ord sveig f., Bøining, jfr. sveigja, bøie
(om Udtalen med ei se GN. 7). Noget Spor til dette Ords Brug som
Fælles-ord har jeg dog ikke fundet. Lignende Navne ere Sveige ved Flekkefjord
(Flertalsord), Sveigenes i Kvinesdal, Sveg i Herjedalen i Sverige (i Sveigi
NgL. II 489); desuden har jeg seet Sveigen (ialfald paa et Sted Hankjønsord)
som Sæternavn paa Strækningen fra Telemarken til Hardanger. Enkelte af
disse Navne kunne mulig opr. tilhøre en Elv; Sveia (med Enstavelsestone)
heder endnu en Elv i Flaa i Guldalen.
16, 28. Eollandsvangen. Udt. fallannsvangen.
Er en Sæter; -vangen er her alm. i Sæternavne. Ligger ved Elven Sølna;
lste Led kunde kanske opr. være forland, fremstikkende eller foranliggende
Land.
17. Blæsterdalen. Udt. blæsster dalen.
Udentvivl kaldet efter tidligere her dreven «Jernblæsning» af Myrmalm,
jfr. Aasen under Blaaster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
