Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. LILLE ELVEDALEN
385
FOLD ALENS SO&N.
Sognets Navn: Foldalen. Udt. fåUdalen (paa Betoningen er jeg
ikke sikker).
Dalen findes ikke nævnt i MA.
Har sit Navn efter Dalens Elv, Folla, et af de betydeligste Tilløb til
Glommen. Elvenavnet Fold eller Folda har temmelig stor Udbredelse.
Fold opføres blandt Elvenavne i Snorra-Edda (I 578 og fl. St.). I Norge have
vi nu foruden Elven her Folda, Tverelv til Etna i Valdres, udt. Falda med
Tostavelsestone og hørligt d (fra Søen Fulsen, Foldusjór?); Foldøla fra
Foldsjøen i Gransherred, udt. Følldøla; Folda i Surendalen, udtalt med
Enstavelsestone; Folla, Tverelv til Gula i dens øverste Løb, ovenfor
Jernbanestationen Reitan; Folla i Støren, udt. med Tostavelsestone; Folden, Gaard i
Malvik, udt. Fålla med Enstavelsestone, ved en fra Foldsjøen kommende Elv;
Folla i Værran, med Udløb i Fjorden ved Gaarden Folden, hvis Navn udtales
Fålla med Enstavelsestone. Af andre Gaardnavne, som tyde paa et tabt
Elvenavn Fold, kan mærkes Foldalen og Folderaas i Finsland, hvilke Gaarde
begge ligge ved den samme lille Elv. Elvenavnet i Foldalen udtales i
Østerdalen Fålla, og jeg har her faaet opgivet baade Enstavelses- og
Tostavelsestone; i Nordre Gudbrandsdalen siges Fållde, med Enstavelsestone og hørligt
d. I flere af de anførte Tilfælde haves der, som man ser, enten i Skriftform
fra MA. eller i nuv. Udtale, Vidnesbyrd om, at den opr. Konsonantlyd har
været ld, og der er ialfald al Sandsynlighed for, at dette gjælder om dem alle.
Foldalen er en sent ryddet Bygd. Det meste af Bebyggelsen skyldes fra
først af vistnok den Bergværksdrift (paa Kobber), som begyndte her ved 1745
(Krafts Beskr., 2den Udg., I 335). I Anledning af denne tillodes det 1747 at
bygge en Kirke i Dalen (den blev efter Schøning opført 1751). Af det, nye
Sogn hørte fra gammel Tid den øvre Del (Øvre F.) til Gudbrandsdalen, den
nedre (Nedre F.) til Østerdalen. Kirken blev derfor længe betjent vexelvis af
Præsterne i Lesje og i Tønset. Ved Lille Elvedalens Oprettelse til eget Kald
i 1862 blev hele Foldalen henlagt som Annexsogn til dette. Endnu tales i
den øvre, større Del af Foldalen gudbrandsdalsk Dialekt, i den nedre
østerdalsk, som man vil se af de opgivne Udtaleformer.
Gaardenes Navne: 47. Egiiundeii vestre. Se GN. 31.
47, 1. Einabu.
Nydannet Navn.
48. Tønnnerøien. Kaldes (som Grænd) né mé falla (nede
ved Folla).
48,5. Kolvsæteren. Kaldes lcø’lve.
En Sæter søndenfor Dalen, der sagdes at ligge i en «Dolp» (Fordybning).
Dette stemmer med Navnets utvivlsomme Oprindelse; det svarer til et oldn.
h vel f i, afledet af det hos Fritzner anførte li v al f, hvolf n. (af hvelfa,
hvælve). Det sidste Ord bruges nu, baade som Fællesord og i adskillige
Stedsnavne, i Betydningen: Hulning, rnndagtig Fordybning mellem Bakker eller
Bjerge (Aasen). Sædvanlige Nutidsformer paa forskjellige Steder Kvelv, Kvolv,
Kvæv; Ordet er nu mest Hankjønsord, paa enkelte Steder Hunkjønsord. Kun
fra Røldal kjender Ross et Kvelve n., svarende til den her foreliggende
Navneform.
48,8. Moskaret. Udt. mo’sJcale.
Sidste Led skarð n. (Indl. S. 75).
Rygh. Gaardnavne III.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
