- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 3. Hedemarkens amt /
386

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386

HEDEMARKEN

48. 17. Rykroken. Kaldes kró’leen.

Kaldet efter en Krumning af Folla. Ry-, som vi finde ogsaa i nogle af
de nærmest følgende Navne, synes at maatte være det Ry f. (ogsaa Rye m.),
som anføres af Aasen med Betydning: Goldmark, stenig og nøgen Strækning
paa en Bjergryg eller Fjeldside. Det forekommer ogsaa paa nogle andre Steder
i Nordre Østerdalen, der udtalt Rya med Enstavelsestone. Jfr. Grue GN.
113, 3.

49. Ryenget. Udt. rý’cmge.

Se foregaaende No.

50. Ry haugen. Udt. rý’haugen.

Se GN. 48, 17.

51. Hesjestøen. Skal kaldes Mæ’tten.

Er vistnok en Sæter, kaldet efter Fjeldet Snaukletten (se Indl. S. 60
under klettr). Hesjestøen betyder et Sted, hvor man sætter eller pleier at
sætte Hesjer til Tørring af slaaet Græs (paa «Hesjer»); findes oftere som
Stedsnavn i Østerdalen, men lader her længst mod Nord i Dalen ellers til at være
Intetkj ønsord (Tolgen GN. 59).

52. Ryen. Kaldes (som Grænd) öpp mé æ’lva (oppe ved Elven).
— Rye 1723.

Se GN. 48,17. Da Navnet Ryen ikke længere bruges i usms. Form,
kan dets grammatiske Form ikke sikkert bestemmes. Formodentlig har
Udtalen i sin Tid været Rya, med Enstavelsestone.

52,10. Fetten. Udt. fæ’tya.

Se Indl. S. 49 under fit.

53. Kjølle. Kaldes køllann, Dat. -ömm.

Flt. i bestemt Form af kel da f. (Indl. S. 60).

53, 11. Kjølmopladsen. Kaldes køllmo’n.

54. Holen. Udt. hó’ten. — Hoelen 1723.

Se Indl. S. 56 under ho 11. Jeg skulde forresten tro, at de herunder
hørende Gaarde i daglig Tale kaldes med andre Navne.

54, 16. Bækdalen. Udt. bækkdalen.

54, 17. Marken. Udt. marka.

Det gamle m q r k, Skov, her maaske i Betydning af Udmark (se Aasen
under Mark).

55. Grimsbu. Udt. gremmsbú. — Indbefatter 2 ældre Gaarde,
af hvilke den ene skrives Foldahlen 1667. Foldalen 1723, den anden
Grimsboe 1723. — Den første Gaard opgaves i 1667 at være ryddet
af de daværende 3 Opsiddere (?).

Grimsbu har til 1ste Led Navnet paa den fra Syd, ligeoverfor Gaarden,
i Folla faldende Elv Grimsa (udt. med Enstavelsestone).

55,2. Kakelløien. Udt. kakæUøia.

Efter den her fra N. i Folla faldende Elv Kakella. Dette maa være et
sms. Ord; 1ste Leds Stamme antagelig kak-, Gaardnavne, hvori denne synes
at forekomme, ere anførte Bd. I S. 362. II S. 302. Hvad 2det Led angaar,
turde det være muligt, at det er at udlede af lijallr m. (Indl. S. 55).

55, 19. Frankmoen. Udt. frankmo’n.

Se GN. 2ö, 7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/3/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free