Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. LILLE ELVEDALEN
391
147. Rundtom. Udt. ró’nntómm.
Forekommer ret ofte som nyere Navn paa Østlandet; dets Mening er
ikke oplyst.
147,3. Sletten. Udt. slette.
Se GN. 79,2.
148. Borkhus. Udt. barkhús.
Har formodentlig samme Mening som det ved Elverum GN. 163, 4
omtalte Borkbua.
149. Gravbæklien. Udt. grabækklié.
Efter en Bæk Gravbækken; om Forstaaelsen af Iste Led se Indl. S. 62
under g r (jf.
150. Børsungsæteren. Udt. børrsbngsætré.
Iste Led mulig et med -ung dannet Elvenavn; i Nærheden en Bæk, som
kommer fra Børsungtjernet.
151. Slaaen. Udt. slaé. — Slaaen 1723. En samtidigt anført
Gaard Sættren er indgaaet herunder.
Se GN. 139,17.
152. Rydningsøien. Kaldes øi’é, Dat. øi’en. — Rønningsøen
1723.
Øi her i den i Indl. S. 88 omtalte Betydning af flad, frodig Strækning
langs Vand. Er den øverste Gaard i Foldalens Hoveddal.
156. Dølisæteren. Skal kaldes nól i dø"lin.
Vel af Døl f., en liden Dal (oldn. dæl).
165. Streitlien. Udt. strei"tlié. — Stritlien 1723.
Iste Led maa hænge sammen med streita, stræve haardt (jfr. oldn.
streitas k). Om Gaardnavnet forudsætter et Elvenavn som Iste Led, tør jeg ikke
sige; jeg har ikke seet denne Stamme i Stedsnavne uden her.
166. Sletten. Udt. slé’tté.
Se GN. 79, 2.
167. Kristoffersveen. Kaldes sveé.
168. Sveen. Kaldes ø"versvéé.
169. Faldet. Udt. fciUe, Dat. falle.
Af fall n., i en af de Betydninger, som ere angivne i Indl. S. 49, eller
i Betydning af Vandfald (Aamot GN. 8, 6).
170. Blæsterdalen. Udt. blce"ster dalen.
Se GN. 17.
171. Stadsbuøien. Kaldes øi’é.
Stads- kan her opfattes paa flere forskjellige Maader (det kunde bl. a.
forklares af stafr). Naar man ikke har gamle Skriftformer at holde sig til
og heller ikke kjender Navnet gjennem Udtalen, nytter det lidet at forsøge
paa at bestemme Oprindelsen, -bu- her vistnok at forklare af b ú ð (Indl.
S. 46).
172. Elgevaslien. Udt. <£’ljevasslié.
Efter en Sø Elgevandet (af Dyrenavnet Elg).
173. Gravmoen. Kaldes gra’vmbbaJclginn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
