Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4,14
HEDEMARKEN
6. Moen østre. Udt. ø’sstermo’n. —• Moenn 1667.
Øster-moen 1723.
7. Freimnerinoen. Udt. fræ’mmermo’n. — Fremmermoen
1723.
Af Adj. fremre, liggende længere fremme. I Stedsnavne bruges dette
Ord nu i en Del af Landet i Modsætning til lieimre; med det sidste Ord
betegnes da Steder, der ligge nærmere Hovedbygden, med det sidste Steder, som
ligge længere borte fra denne (f. Ex. længere oppe i Dalen eller op mod
Fjeldet). Her er Ordet sandsynlig ikke at tage i denne Betydning, men betegner
et Sted, som ligger længere fremme, længere ud, som man først kommer til.
8. Kvernmoen. Udt. hvæntimo’n.
10. Vingelen. Udt. vi pillen, Dat. -iüa. — Wingelenn 1520.
Vingill St. 180. Wingeli 1578. " Winngel 1593. Vindgild JN. 14.
Vingell 1604.72. Winngelen 1667. Vingelen 1723.
Efter de ældre Skriftformer og Udtalen har den opr. Form været Vingill
m., hvori -ill maa være Afledningsendelse. Mulig have vi her det samme
Ord, som er Iste Led i det gamle Landskabsnavn V i n g u 1 m q r k, der brugtes
om Egnen omkring den indre Del af Kristianiafjorden; -ill og -ull vexle jo
ofte i disse Afledninger. Ross har Vingel m. fra den søndre Del af Vestlandet
om de smaa Ruller, hvori Uld opkardes til Spinding, jfr det rigtignok kun i
en ganske særlig Betydning fra Oldn. kjendte vin g ull m. hos Fritzner. Ordet
tør være af samme Stamme og samme oprindelige Betydning som det vindill
m., der sees at ligge til Grund for endel Stedsnavne og synes at have betegnet
noget bøiet, krummet (se Bd. 11 S. 144). At gamle Ord paa -ill i Nutidens
Udtale i bestemt Form lyde -illen istedetfor, som vanligt, -ilen eller -elen,
forekommer ogsaa ellers, f. Ex. i det bekjendte Sønavn Sperillen (utvivlsomt
opr. Sperðill, afledet af spQrÖr m., Hale), Sønavnet Stikkillen i Røros,
Bækkenavnet Nistillen i Elverum (se GN. 36,21 der). Udtale med palatalt
nn af gammelt ng har jeg ikke ellers fundet i Nordre Østerdalen; men den
er alm. nordenfjelds og synes ikke at kunne betvivles her. Hvis den
forudsatte Betydning er den rigtige, kunde Navnet forklares deraf, at Kirkebygden
i Vingelen ligger i en Bue omkring Foden af et Fjeld. Af Navne, som kunde
formodes at være beslægtede, har jeg kun bemærket Vingelsholmerne SØ. for
Mandal og Vingelskaalheia, Fjeld paa Gj ei testranden i Børsen; jeg kjender
begge disse Navne kun fra Karter.
10, 1. Trøen. Udt. trø a, Dat. trøen.
Se Indl. S. 82 under trqð.
10,3. Jordet. Udt. jó’te.
Se Tønset GN. 70,2.
10, 4. Eggen. Udt. æ’gga, Dat. æ’ggen.
Se Indl. S. 48.
10,6. Nyhus. Udt. ný’hús.
10, 7. Storhaugen. Udt. stó’rhauen.
10, 9. Trøan. Udt. trø"arm.
Flt. af Navnet GN. 10,1.
10, 10. Kaivgjelten. Udt. lcå’lvjcéhla.
Om sidste Led se Lille Elvedalen GN. 12, 51.
10, 12. Aakeren. Udt. alteren.
10, 16. Vingelen nordre. Kaldes nolistüu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
