Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4,14
HEDEMARKEN
16. Laaggien.
Efter et Fjeld af dette Navn, ved Siden af et høiere Fjeld Høggien.
18. Støeu. Udt. stø’a.
Af stoð f., men her vel i Betydning af Elvebred, som Ordet efter Aasen
har i Østerdalen. Ligger ved Orkla.
19. Frankstøen. Udt. franlcstøa.
Udentvivl af Familienavnet Frank.
20. Storaasen. Udt. sWråsen. — Storaaßen Engeslette 1667.
Storaasen Engeland 1723.
Ligger i Skraaningen af en Aas af samme Navn.
21. Grøtlieiié Udt. grøtlia. — Grøtlid 1616. Grotlj 1667.
Grøtlie 1723.
Af grj ó t n., Sten.
22. Grytdalsæteren.
Efter Elvenavnet Gryta, udt. med lukt y og Tostavelsestone, dannet af
grjót; hører til de hyppigst forekommende Elvenavne. Elven falder i Orkla
østfra.
23. 24. Negaarden søndre og nordre. Kaldes stóY- og
lihl-négalen. — En af disse Gaarde, udentvivl den første, maa være den,
som 1667 og 1723 opføres med Navnet Ørcheng.
26. Nymoen. Udt. ny’mo’n.
27. Iverstuen. Opgaves nu at være ubeboet og Navnet ikke
brugt.
27,3. Kløftet. Udt. Uø’fte.
Ordet Kluft (Kløft), der alm. har Hunkjøn, sees her at være Intetkjønsord.
28. Taxgaarden. Udt. talcTcsgalen.
Maa have sit Navn efter et Medlem af den fra Tydskland indvandrede
Familie Tax, som i længere Tid i 17de og 18de Aarh. var knyttet til
Bergværksdriften nordenfjelds, snarest vet efter Brostrup Tax, der var Direktør
ved Kvikne Kobberværk en Tid i første Halvdel af 18de Aarh.
29. Totlund. Udt. WMøm- — Totellum (!) 1578. Thottelundt
1593. 1604.Vi. 1616. Todtlund Í667. Tøtlund 1723.
Er maaske sms. med det ved Løiten GN. 253 omtalte toti.
30. Skogstad. Kaldes på gå’la. — Spolstadt (!) 1578.
Spoll-stadt(!) 1593. Skolsta 1604.V2. ’ Schogstad 1616. Schougstad 1667.
Skogstad 1723.
Det ligger nær at antage som opr. Form Skógsstaðir, af det gamle
Mandsnavn Skógr; men de paafaldende ældre Skriftformer vække Tvivl, og
Navnets Kigtighed kan jo ikke længere kontrolleres gjennem Udtalen.
31. Grøntvet. Siges nu, da det kun bruges om nogle
Smaa-parter, at hede Grøntyven. — Granntiff 1593. Granntyuff 1604.72.
Granndtyff 1616. Grontued 1667. Grøntved med underliggende
Bratbolstad og Hougen 1723 (brugtes da af Kobberværkets Eiere).
Af de anførte ældre Former bliver det klart, at -tvet er en i nyere Tid
opkommen Forvanskning. Mindre klart er det, hvorledes Navnet opr. har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
