Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. DO.VRE
5
navn, hvorom henvises til Faaberg GN. 141. Sidste Led er i ethvert Fald
váll m. (Indl. S. 84), her, som paa mange andre Steder i senere Tid i Skrift
lbrvexlet med vollr og skr. -vold.
24,4. Kvitdaleii. Udt. kvttdalen.
25. Skeie. Udt. sjeie. — Schiie 1606. Vigenstad 1668.
Wigenstad 1723.
* S kei 8 i, Dat. af skeið n., se Indl. S. 75 og med Hensyn til
Dativformen S. 14. Af de anførte ældre Former sees, at denne Gaard i senere Tid
har vaklet mellem to forskjellige Navne, der begge maa være gamle; maaske
bestaar den af to for længe siden samlede gamle Gaarde. «Vigenstad» kan
være Víkingsstaðir eller V1 ð k u n n a r s t a ð i r, af et af de gamle
Mandsnavne Vlkingr eller Vi ö kun nr. Begge bruges endnu paa Vestlandet,
Viking i Hardanger og Voss og Vidkunn (Nutidsform Vikann) paa Jæderen.
26—30. Kili Nordigaard, Megaárd, Ulsgaard, Nygaard og
Sørigaard. Udt. Tçili; af Særnavnene hørtes ny’gal; Ulsgaard lader
til ikke længere at være brugt. — a Kili DN. 1335, 1377. IX 230,
1424. III 781, 1520. i Gili (!) DN. III 728, 1497. Bielle (i) 1520.
Killj 1578. Kullj 1604. Killj med Hellerud, Vlsgaard Killj, Nygaard
Killj og Søeregaarden Killj 1668. Killi, Ulsgaardkilli og Killiulsgaard
(2 Gaarde), Nygaardkilli og Sørgaardkilli (2 Gaarde) 1723. — Nygaard
nævnes ogsaa DN. III 728. 781 (Nygegard, Nygordh).
Kili, Dat. af kjolr m. (Indl. S. 60). Kan tænkes at have faaet sit
Navn deraf, at man her i gamle Dage tog op paa «Kjølen» (Fjeldet over til
Opdal); den længere mod V. gaaende Vei, som tager op fra Dombaas, er først
anlagt i 19de Aarh. — Af de enkelte Gaardes Navne kommer Ulsgaard
formodentlig af Mandsnavnet Ulv (Ulfr).
26.3. Gautaaeu. Udt. gautåé.
Er en Sæter, liggende paa Dovrefjeld ved Gautaaen, en af Follas
Kildeelve.
26, 5. Nylokkeu. Udt. ny’lytøa.
28.4. Holum. Udt. hó’lómm.
Dat. Flt. af hóll m. (Indl. S. 56). Dativform i Flt. er hyppig i
Gaard-navue paa Oplandene, især i nyere (se Indl. S. 15).
30,2. Skrukstad. Udt. sJcruMsta.
Navnet er sandsynlig gammelt. 1ste Led kan være et Elvenavn.
Skrukbækken kaldes endnu en Bæk i Ringsaker og Skruckuån efter Karter en Elv
i Sverige, som fra Herjedalen gaar ind i Dalarne; ogsaa Bygdenavnet
Skruk-kelien i Hurdalen indeholder sandsynlig dette Elvenavn (Bd. II S. 420). Der
kan dog ogsaa mindes om, at skrukka kjendes som Tilnavn fra MA. (K.
Rygh S. 58).
30. 3. Aateigen. Udt. a teigen.
30.5. Hellerud. Udt. hœ’Uerú.
Vel gammelt Navn, Hel lu r uö, af hella f. (Indl. S. 55).
31. Ruste. Udt. russte. — Ruße 1606. Rnste 1668. (3 Gaarde)
1723.
Antagelig Rustar, Flt. af rust f. (Indl. S. 72).
32. Hauge. Udt. hauje. — Hoff 1520. Hoie 1604. Hoye,
Houge 1606. Hoye 1668. Høye 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
