Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. DO.VRE
7
Þoptum (!) Heimskr. 66. a Þoftin DN. V 129, 1343. Thoffte 1606.
1668. Tofte med Hundenes og Lille Tofte 1723.
Þoptin, sms. med vin. Iste Leds Stamme, J>opt-, ligger vist til Grund
ogsaa for endel andre Stedsnavne; men det er, naar man, som oftest er
Tilfældet, ikke har Skriftformer ældre end 1400 at holde sig til, umuligt at
skille dem ud fra de mange med tupt, Tomt, dannede Navne (Indl. S. 82).
Det eneste Navn, som man med fuld Sikkerhed kan sammenstille med det
her forekommende, tør være Tofte i Hurum, der forøvrigt er usms., skr. i Þofto
RB. 106. 108. — Om Oprindelsen kan jeg ikke sige andet, end at der maa
være Slægtskab med Jiopta f., Tofte, Rorbænk. — Gaarden er bekjendt som
gammel Kongsgaard i Fortiden og i senere Tid som Sæde for en af
Gudbrandsdalens mest anseede Slægter. Det er udentvivl den, som DN. I 756
(1516) kaldes «Kongsgaarden paa Dovre».
39. S kjelstad. Udt. sjællsta. — Skellestadt St. 154.
Skield-stad (2 Gaarde) 1668. Skielstad under Lesje Præstegaard 1723.
Efter de ældre Skriftformer er der al Grund til at antage, at dette Navn
opr. har begyndt med Skj-, ikke med Hj-, Det kunde da være
Skjoldulfs-staöir, af det i Fortiden alm. Mandsnavn Skjqldulfr, eller
Skjaldar-staöir, af Mandsnavnet S k j o 1 d r (Gen. Skj al dar). Til det sidste Navns
Brug findes rigtignok kun svage Spor (S ki æ 1 d a r s on i DN. 11 147, 1329 og
Skjqldr som Navn paa en Mand af svensk Herkomst i Njaals Saga Kap.
41). Til Skj Qldr kan med temmelig Sikkerhed henføres Skjeklestad i
Sogndal i Sogn, skr. aSkialdastoöum i DN. Yl 78 (1314) og nu udt. med
hørligt d.
40. Bergseng. Kaldes ly’lçfoa. —- Berseng 1606. 1668.
Bergseng 1723.
Iste Led i Navnet maa skrive sig fra en ældre Gaard Berg i Nærheden,
se ved GN. 47.
40.2. Øverjordet. Udt. ø verjote.
41. Hovde. Udt. havde. — Hoffde 1606. 1668. Hofde 1723.
* Hof Si m., se Indl. S. 58 under hqfuð.
42. Bjørnsgaard. Udt. bjø’tynßgal. — Bionsgaard 1668.
Biørns-gaard 1723.
Af Mandsnavnet Bjørn. Genitivendelsen paa -s tyder paa, at Gaarden
ikke kan være meget gammel. Genitivformen Bjor ns, istedetfor den opr.
Bjarnar, er tidligst funden 1330 (DN. IV 171). — Som omtalt ovfr. ved
Sognenavnet, maa denne og de følgende Gaarde, til og med GN. 47, være Dele
af den gamle Gaard Dofrar.
42. 1. Nørstegaard. Udt. ncéssgcd.
43. Engelsgaard. Udt. ingjilsgal. — Engelsgaard 1606. 1668.
1723.
* Ingjaldsgarör, af Mandsnavnet Ingjaldr.
44. Torstengaard. Udt. tasstingal. — Thostengaard 1606.
Tostengaard 1668. 1723.
*I>orsteinsgarðr, af Mandsnavnet Þorsteinn. Genitivendelsen
s er bortfalden ved Dissimilation, af Hensyn til det forudgaaende s, jfr. Indl.
S. 21.
44.3. Kjønhaugen. Udt. kømihcmgen.
Iste Led tjqrn f. (Indl. S. 81).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
