Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
KRISTIANS AMT
hørligt d) hede to Elve i Vaage, nederst i Vaage S. og øverst i Hedalen, og
Rinna Elve i Øier og i Faaberg (samme Betoning). Gaarde af Navnet Rindal
tindes ellers i Søndre Fron, i Øier og i Faaberg (ved de ovenfor nævnte Elve);
den i Øier skrives, hvor den tidligst nævnes (DN. II 128, 1323) i
Rindar-dalle, Rindrdalle, og i Faaberg kaldes en Bro over Elven 1310 (DN. I
117) Rindarbru. Det fremgaar deraf, at Elvenavnet ialfald tildels i ældre
Tid har havt stærkt bøiet Form, Rind. — Her kan ikke sigtes til nogen
anden Elv end den Tverelv til Laagen, som løber ud noget søndenfor Gaarden,
og som nu heder Ryddøla (se GN. 63). Hvis den ovenfor antagne Oprindelse
af Gaardnavnet Rindal er den rette, som meget taler for, efter hvad derom er
anført, maa da denne Elv tidligere have havt et andet Navn.
60,3. Halvorslien. Udt. hallvalslié.
61. Siljehaugen. Udt. sVljuhaugen. — Sillehoug 1668.
Silli-houg 1723.
* Seljuhaugr, af Trænavnet selja (Indl. S. 73).
62. Stordalen. Udt. stö"rdalen.
63. Ryddolen. Udt. ry’ddølinn,, Dat. -låmm.
Maa have sit Navn af den foran nævnte Elv Ryddøla. Endelsen i Navnets
bestemte Flertalsform, -inn istedetfor det her vanlige -ann, kan jeg ikke
forklare. Elvenavnet forudsætter selvfølgelig et Dalnavn Rydalen, der kan komme
af det hos Aasen anførte Ord Rya f., stenig, nøgen Strækning paa en
Bjergryg eller Fjeldside, ogsaa brugt i Formerne Ry f. og Rye m.
63, 2. Breidalen. Udt. br ei dalen.
63, 3. Uro. Udt. óYó. — Uroe nævnes under en af
Rindals-gaardene 1723.
Er vel snarest et i nyere Tid dannet Navn, af Fællesordet Uro, mulig
grundet paa Nærhed ved en Fos.
6-4. Haugen sondre. Udt. haugen, tildels fil Adskillelse fra
GN. 48 kaldet gastjivar haugen, fordi her i længere Tid var
Skyds-station og Gjæstgiveri.
65. Ulen. Kaldes russté. — Wllem med Lille Rusten 1668.
Ullem 1723.
Om Ulen se GN. 20 ovfr. og om det nu brugte Navn følgende No.
66. Rusten store. Udt. stöWrusté. — Storusten Sæter anføres
1723 som Underbrug til en af Rindalsgaardene.
67. Stueflaaten. Udt. stu guf låten, Dat. -flåte. — Stueflotten
1723.
Iste Led sto fa f., Stue, i den nu her brugelige Form, 2det en
Hankjøns-Sideform af flqt f. (Indl. S. 50).
67. 3. Brualokken. Udt. bru’alyJglça.
68. Storlien. Udt. stóWlíé. — Storlien 1723.
69. Stashaugen. Udt. sta shaugen.
lste Led usikkert; kan ialfald være baade staðr og stafr.
69,2. Slampelien. Udt. slamplié.
Formodentlig efter et Tilnavn; Slamp bruges om en skjødesløs Person
(Aasen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
