Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
KRISTIANS AMT
er den flyttet til Mølmen (GN. O, 6). Det har været Jernværket og den ved
dette fremkaldte Forøgelse af Folkemængde, som har bevirket Oprettelsen af
et eget Sogn. Her. har forresten været nogen, om end tynd Bebyggelse fra
gammel Tid; en af Gaardene nævnes, som det vil sees, allerede i Olaf den
helliges Saga, og her er fundet flere Grave fra "Vikingetiden.
Gaardenes Navne: 1. Stueflaaten. Udt. stu guf låtten, Dat.
-flåtte. — Stuffloedt 1606. Stuflotten 1668. Stueflotten 1723.
Se Dovre GN. 67.
1,1. Klevstuen. Udt. Meivstugu, Dat. -stJigihm.
Har sit Navn deraf, at den ligger nær Bjørnekleven, en Bakke i den
gamle Vei, hvorover Veien gik fra Gudbrandsdalen ned i Romsdalen.
1,4. Nystuen. Udt. ny stugu.
2. Bjorlien. Udt. bjo’rlié, Dat. -lien (ogsaa hørt bjó’líe). —
Biørliidt 1606. Biørlien 1668. 1723 (da 2 Gaarde, den ene med
Underbrug Jønlaagen).
Iste Led i Navnet er Elvenavn; nær Gaardene løber en Elv Bøvra (udt.
Bovre med Enstavelsestone), Tverelv til Rauma. Elvenavnets gamle Form
maa være Bifr. Det er temmelig udbredt (jfr. Bd. II S. 113. III S. 28; her
i Amtet ogsaa paa Lom og paa Toten), men udtales nu paa nogle Steder med
Tostavelsestone, svarende til gammelt Bifra. Efter en Meddelelse til mig
af Prof. Bugge er Elvenavnet Bifr at forklare af en ældre Form af Dyrenavnet
bjórr, Bæver (en Form, svarende til det tydske Bieber). Betydning altsaa:
Bæverelven. Denne Forklaring styrkes derved, at vi her i dette Tilfælde have
Dyrenavnet i begge Former, bifr i Elvens og bj órr i Gaardens Navn.
Elvenavne, dannede af bjórr, findes ogsaa paa fl. St. (Bjora, Bjøra, oftest dog
sms., Bjoraaen, Bjøraaen).
2, 1. Jernlokobakken. Udt. jø’nnJ.6kobaMdnn, Dat. -bakka.
Iste Led maa være Navnet paa det i 1723 ved GN. 2 nævnte
Underbrug Jønlaagen. Ordet betyder: Jernslaa (til at lukke noget med), se Aasen
under Loka; Navnet maa have en tilfældig Anledning, som ikke let kan
gjettes.
2, 4. Lillejordet. Kaldes v&hllylçlça, Dat. -lyklyunn.
2, 7. Lysbakken. Udt. jo’sbalçlgitm.
Jfr. Dovre GN. 8.
2, 8. Jordesenget. Udt. jó"lescennje.
lste Led Jorde, det gamle geröi (Indl. S. 51).
2, 13. Sletten. Kaldes bjo’rlislétté, Dat. -sletten.
Se Dovre GN. 50; her er vel den sidste af de to der givne Forklaringer
den rette. Det bør desuden mærkes, at Ross anfører en stærkt bøiet Form
Slett af slétta, skjønt kun fra en anden Landsdel (Mandalsegnen).
3. Raanaa. Udt. rana (uforandret i Dat.). — Bannov 1606.
Ronoug 1668. Rønnoug (2 Gaarde) 1723.
Er Ligedannelsesform (Indl. S. 22 f.) af det gamle Ord rani m., Snude,
Tryne, der nu bruges bl. a. i den overførte Betydning: Pynt, Spids,
fremragende Klippe (Aasen); i denne Betydning har det sikkert allerede været
kjendt i Oldn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
