Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. IÆSJE
29
FOKSVUNDNE NAVNE.
Loro kuæn DN. II 135, 1326.
Har været et Møllebrug ved den Elv, som endnu kaldes Lora og falder
i Laagen ved øvre Ende af Lesjevandet. Til dette Elveuavn findes ogsaa et
Spor nordenfjelds (se Thj. YSS. Skr. 1882 S. 25).
a Lioddastadum DN. II 135, 1326 (har maaske ikke ligget i Lesje).
i Gassægardæ DN. V 265, 1394.
Af Mandsnavnet Gassi, ogsaa skr. Ga si, som vel er oprindeliges
Form; kan tidligst paavises i Norge 1341 (DN. III 183), efter Aasens
Navnebog endnu brugt ved Mandal og i Raabyggelaget. Er gammelt Navn ogsaa i
Sverige og Danmark (Lundgren S. 61. O. Nielsen S. 29}. Gaarden er vel en
Part af en af de endnu tilværende Gaarde.
Jonsgatt (d. e. Jonsgaard) nævnes 1520 paa en saadan Plads, at
det maa formodes at være en fra Flitti GN. 70 udgaaet Part.
Aldinßløcke St. 154 (laa under Præstegaarden).
Synes til første Led at have aidin n., der i Oldn. brages om Træ frugt.
Navnet behøver dog neppe at forudsætte Frugttræavl.
NEDLAGTE KIRKER.
Efter Schønings Reise (1773) og Hiorthøys Beskrivelse over
Gudbrandsdalen (1786) skal der have været Kirker paa Stavern (GN.
61. 62) og Nørstebø (GN. 135. 137). Paa første Sted skulde der
findes Tomt efter Kirken og en Dorring, som havde tilhørt den (i
Schønings Tid bevaret paa Belle). Paa Nørstebø skulde der være
Grundstene efter Bygningen, og Levninger af Kirkegaardsindhegningen
skulde have været at se for ikke længe siden; desuden fandtes
Menneskeben. Naar ikke stærkere Beviser haves end disse, bliver det mere
end tvivlsomt, om de Bygninger, hvoraf Rester saaes, have været
Kirker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
