Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SKI AARER
31
navne, der har den samme Mening som spjót (Indl. S. 76) i lignende
Anvendelse, er ganske usikkert. Da ló og lå (Indl. S. 63) ikke sjelden forvexles
som sidste Led i Stedsnavne, kunde det være muligt, at vi her havde det
samme Navn som det oftere forekommende Geirlá (Bd. III S. 73). — Paa
Gaarden stod Kirke i MA., som to af de anførte Steder vise, jfr. «Nedlagte
Kirker».
5. 2. Storløkken. Udt.. sto’rlyJçJça.
6. Maurstad. Udt. maursta. — Murstad 1594’.
Manndt-stadt (1) 1604.Va. Moerstad 1668. Mourstad 1723.
Iste Led mulig Insektnavnet maur r m., Myre, brugt som Tilnavn;
Forklaringen forresten tvivlsom, man r r er hyppigt i nyere Gaardnavne
(Maure-holtet, Maurhaugen, Maurtuen osv.) og findes i enkelte gamle (som Maur in
AB. 108, nu Maari i Olden i Nordfjord). I nogle Tilfælde kommer Maur- i
Gaardnavne af Plantenavnet maðra (galium boreale), som i Maursæter i
Hornindalen og i Stryn (Modrusætr BK. 9 b).
7. Soglo. Udt. so gló. — i Seflo DN. V 246, 1386. a Soflo
DN. III 454, 1415. Saghlo Reg. 48, 1488. Solo 1520. Sollo St.
152 b. Sello 1578. Soglou 1594. Saugløff 1604. Sogloug 1668.
Sauglaug (2 Gaarde) 1723.
Sidste Led 16 f. (Indl. S. 66\ Den ældste bevarede Form, Sefló, maatte
være sms. med sef n. Siv og vilde give et rimeligt Gaardnavn. Der er dog
den Betænkelighed, at Vokalen i Iste Stavelse isaafald maatte være ændret
ved Assimilation efter 2den Stavelses, og til en saadan Lydforandring synes
ikke her at foreligge nogen særdeles Anledning.
7. 2. Odegaarden. Kaldes Iw sar øigalen.
Det sidst anførte Navn grunder sig paa, at Jordstykket for har hørt
under Hosar, GN. 49.
8. Brekk. Udt. brækk. — Brecke 1604.Vi- Breche 1668.
Breck 1723.
* Brekka f. (Indl. S. 45), i afkortet Form, som dette Ord kun sjelden
faar, naar det bruges som Navn usms.; derimod sker det oftere, naar det
staar som 2det Led i Navne.
8,3. Nettosæteren. Udt. nettósætre.
Er en Sæter øverst i Bøverdalen i Lom. Jeg kan ikke helt forklare
Navnet, men gjetter, at det har Sammenhæng med det temmelig udbredte
Elvenavn N i t j a; der kommer to Smaaelve ned i Bøvra ved Nettosætrene. Mulig *
en Sammensætning af dette Elvenavn med tó f. (Indl. S. 81).
9. Kroken. Udt. krö’ken, Dat. kro’kß. — Krogen 1723.
Bestemt Form’af krókr m. (Indl. S. 62),
9. 2. Botn. Kaldes battscetré.
Er en Sæter; jfr. med Hensyn til Ordformen Lesje GN. 126.
9,3. Pollen. Udt. pallen.
Sæter ved Pollvandet; jfr. Indl. S. 69 under poll r.
10. Skriden. Udt. skriu, Dat. skri ’mm.
Af skriða f., Skred (Indl. S. 76). Det i Matrikelen i
Brugsnavn-rubrikken anførte «Brækk med Hove» skriver sig maaske fra, at Eiendommen
engang har hørt under disse Gaarde (GN. 8 og 65).
11. Traastad-Ødegaarden.
Maa have sit Navn af, at det tidligere har ligget under GN. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
