Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
KRISTIANS AMT
12. Bratteigen. Kaldes teigen.
Se Indl. S. 81 under teig r.
13. Sveen. Udt. svæ’é, Dat. svæn. — Sueen 1668. Sveen
1723.
Efter Udtalen kan dette Navn ikke antages at have noget at gjøre med
s vi Sa og svið’ f. (Indl. S. 80), der ogsaa i Nordre Gudbrandsdalen udtales
med lukt e (se Lesje GN. 57, 3. Vaage GN. 20. N. Fron GN. 73). Det hænger
antagelig sammen med svað n., glat Sted, nu brugt om nøgen, glat
Fjeld-grund, særlig paa Steder, hvor denne Grund er blottet ved Skred (se Aasen
under Svad). Gamle Stedsnavne som Svæöa tyde paa en Sideform sváð,
jfr. Bd. I S. 117.
14. Bersu. Udt. bæ’rrsú. ■— Bersøe 1668.
Antagelig Bergsruð, sms. med Mandsnavnet Berg (Bergr) eller med
et med Berg- sms. Mandsnavn, som Bergþ ór r.
15. MarlOi
Under dette No. er her opført et Par her liggende Smaabrug, som have
hørt under GN. 57, se der om Navnet.
16. Grørelstad. Udt. glø’ver sta. —■ Grøffuelstad og Grøffuelstad
Engeland under Marlo 1668. ’ Grevelstad 1723.
Der kan her være Spørgsmaal, om Skriftformen eller Udtaleformen
kommer den opr. Form nærmest. I sidste Tilfælde maatte man tænke paa
det gamle Mandsnavn Glæöir, endnu brugt i Formen Glør (Gløer); men
der findes intet Spor til, at dette Navn nogensteds eller til nogen Tid har
havt Formen Gløver. Det bliver derfor rimeligere at antage, at Udtaleformen
er opstaaet ved Omsætning af r og 1. Isaafald er 1ste Led formodentlig et
Mandstilnavn, maaske gry fill, som virkelig kan paavises i et enkelt
Tilfælde (K. Rygh S. 21).’ Opr. Form da Gry l’il s s ta ð’i r.
17. 18. Aanstad søndre og nordre. Uclt. annsta. — i
Ander-stædum (nordre) DN. V 277. 1398. Andustade (Gen.) DN. V 290, c.
1400. Ondhæstadhe DN. XIII 80, 1438. Arnestad, Annestad 1520.
Annestadh DN. III 810, 1530. Annestadt, Arnnestadt 1578.
Aande-stad 1594. Ahnnstad, Andstadt 1604.Vi,Vi,Vi- Andstad (3 Gaarde)
1668. (4 Gaarde) 1723.
* Qndrustaðir eller An d r u s ta 8 i r, af Elvenavnet Andra, nu
Aanda (Tostave!sestone), en liden Elv, som ved Aanstad falder i Otta. Elven
nævnes i DN. V 289, skr. Andru i Akk. ogAndrunnæ i Gen. og i et
Brev af 1406 (DN. XIII 48) i Akkusativformen Androne. Jeg har ikke
fundet dette Elvenavn andensteds.
19. Dagsgaard. Udt. dassgal. — i Daghsgarde DN. I 228,
1343. Dagsgiord 1520. Dauusgaardt 1578. Dagsgaard 1594. 1604.
Vi. Dagsgaard med Nørstegaard 1668. Dagsgaard (2 Gaarde) 1723.
D ag s g ar ð r, af Mandsnavnet Dag (Da gr). Dette Navn findes i
adskillige Gaardnavne omkring i Landet og var temmelig udbredt i ældre Tid;
nu bruges det næsten kun paa Vestlandet. — Er, ligesom den følgende Gaard,
vistnok opr. en Part enten af Aanstad eller af Skiaaker.
20. Præstegaarden. Udt. prce’ssgalen. — i Prestgardenum
DN. XIV 12, 1384. i Prestegiorde DN. VII 436, 1449 (maaske ikke
denne Gaard). Prestagarden DN. II 733, 1498. Prestegaardt 1578.
1594. Prestgaard 1604. Vi. Prestegaard 1668. Præstegaard 1723.
Prestgarör, Præstegaarden. Har været Bolig for Præsten ved
Skiaaker K. i den katholske Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
