Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
KRISTIANS AMT
Hvis Navnet er gammelt, kan det have lydt Tu pt ir, Flt. af tupt f.
(Indl. S. 82). Efter Udtaleformen er det dog rimeligt, at Navnet udgaar fra
Sideformen ty pt. Sandsynligvis opr. Parter af Lund.
26.3. Larskveen. Udt. larskvéé.
Sidste Led det gamle kvi f., se Lesje GN. 17,7.
26.4. Kallevangen. Udt. Jcalåvangen.
Iste Led vel Ligedannelsesændring af kola, Gen. Flt. af kol n., Kul.
26,6. Skillingen. Udt. sji Ilingen.
26,8. Moldulteigen. Udt. maljjúlteigen.
Efter en liden Elv Moldula, som falder i Skjøla. Hvis den opgivne
Udtale er den rette, maa Elvenavnet vel være dannet af et med urð (Indl. S.
83) sammensat Stedsnavn. Jeg har dog ogsaa (af Folk fra Lom) hørt Elven
kaldet Målldøla, hvori sidste Led er det ofte i sms. Elvenavne forekommende
dæl eller dæla, dannet af da 1 r, Dal.
27, 2. Nord. Udt. nol
Er vistnok Adverbiet nor 8 r, nord, brugt som Stedsnavn.
28. Lund. Udt. Unn. — Lunde 1604.Vi.V4. Lund (4 Gaarde)
1668. Lund (6 Gaarde) 1723.
Lund r m. (Indl. S. 06). I Matriklerne af 1668 og 1723 maa under
Navnet Lund være indbefattet ogsaa GN. 25—27.
28, 2. Horten. Udt. hó’lten, Dat. M’lte.
Der gives et Sted af Navn Horten ogsaa i Lom, ovenfor Bøverdalens
Kirke (nævnt der i Matrikelen GN. 104,3); jeg har ogsaa seet Horten og
Hortum som Pladsnavne paa et Par Steder sydligere i Gudbrandsdalen. I
intet af disse Tilfælde kjender jeg Udtalen. Af Navne, som kunde være af
samme Stamme, har jeg bemærket FTorta, to Fjelde i Stor-Elvedalen, Horten
i Biri (GN. 21, 7), Byen Horten ved Kristianiafjorden (opr. Gaardnavn), Horten,
Skovstrækning i Gjerpen (Udtalen forskjellig opgivet og usikker), Hortemo,
Gaard i Søgne (udt. med lukt o), Horten, Gaard i Aurland i Sogn (tidligere alm.
skr. Horken), Horten, Fiskevær i Leka i Namdalen (udt. Holta med lukt o og
tykt 1 samt Enstavelsestone, Hunkjønsord) og endel Fjeldnavne i den sydvestlige
Del af Landet: Horten i Aardal i Ryfylke (udt. med lukt o og
Enstavelsestone), Aurehorten i Bykle i Sætersdalen, Moltehorten i Hjelmeland (lukt. o),
Hortfj eldet i Fyresdal, Hortenuten i Sande i Ryfylke. Ved enkelte af disse
Navne, som det i Aurland, kan man tænke paa en Lydforandring af holkn
n., stenig Grund, Klippegrund. Dette gaar dog sikkert ikke an i de fleste af
de anførte Tilfælde, og for disse bliver Forklaringen meget usikker. Skulde
der tildels kunne tænkes paa Sammenhæng med det af Ross omtalte Hort m.
(lukt o), den haarde, knudrede ydre Bark paa ældre Træer, især Asp og Furu,
som rigtignok kun kjendes fra det Nordenfjeldske?
28,4. Strikvilten. Udt. strtlcvilte.
Maa vistnok forklares af Adj. stri Sr, strid, og et af kvisl f. (Indl.
S. 62 f.) dannet Ord.
30—33. Forberget nordre, Søristuen, Nordistuen og søndre.
Udt. färrbtérje. — Farberg 1520. Faaberg 1557. Faaberrigk,
Faar-bergh, Forbergh 1578. Farberrig 1594. Faarberg
1604.1/i,1/i,1/2-Faarberig (4 Gaarde) 1668. Faarberg (4 Gaarde) 1723.
Forberg findes ogsaa som Gaardnavn i Bø i Telemarken (skr. Forberg
1449 i DN. III 581), paa Ytterøen (Fu r be r g AB. 20. 25) og paa Snaasen.
Kan være det oldn. Ord forberg, Afsats i, fremstikkende Flade af Bjerg
(Fritzner). Kunde ogsaa være et gammelt, senere til sammensat Form over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
