Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
KRISTIANS AMT
at dens Mening ikke længere skjønnedes, og man liar paa Maafaa indsat noget,
som man troede kunde give Mening. Det er naturligvis meget vanskeligt nu
at finde det rette. Kun med stærk Tvivl nævner jeg den Gisning, at det opr.
Navn kunde være H a rð an gr s e i m r. Harðangr, hvis Betydning i senere
Oldn. er «haarde Livsvilkaar, Nød, Trængsel», findes ret ofte som Gaardnavn
i usms. Form (se Bd. I S. 19 f. II 190). Muligheden af den antydede
Forklaring beror bl. a. paa, om liarðangr kan antages at være saa gammelt
Ord, at det brugtes allerede i deu Tid, da man dannede Navne med hei mr.
I dette Tilfælde kunde man videre spørge, om det ogsaa allerede da havde
deu Betydning, hvori det nu bruges i Folkesproget: frossen Jord, Barfrost
(se Aasen).
124. Hage. Udt. haga. — Hage 1668. 1723.
125. Brueim. Udt. briCeim. — i Broeime (nedre) DN. I 497,
1424. Broem (nedre og øvre) DN. IX 253. 254, 1437. Brodenn St.
151 b. Brudem 1668. 1723.
Brúeimr, sms. af brú, Bro, og heim r; vel kaldet efter en Bro over
Otta. Forekommer ellers ogsaa som Grændenavn for det hele Strøg, se
«Gamle Bygdenavne». Som det der vil sees, tindes Navnet ogsaa i denne
Anvendelse i MA. skr. Bro-, ikke Bru-. Den samme Skrivemaade af Navne,
dannede af brú, forekommer ogsaa ellers ikke sjelden; se f. Ex. Registret i
RB. — Formodentlig er Brúeimr Navnet paa den ældste og en Tid eneste
Gaard i Grænden, er senere, efter at denne var bleven stærkere bebygget og
Gaarden delt, blevet Grændenavn og har tilsidst fæstet sig paa en enkelt
Gaard i Grænden. Et Par lignende Tilfælde paa Hedemarken har jeg omtalt
Bd. III S. 35. 112.
126. Skamsar. Udt. skammsår. — i Skamarfue DN. III 137,
1326. Skamser 1520. Schamser 1604. Vi, Vi. Schambser 1668.
Skamser (3 Gaarde) 1723.
* Skamm sar fr, se GN. 49 om sidste Led (i Brevet af 1326 er s ved
Skrivfeil blevet borte). Kunde tænkes at komme af et Tilnavn s ka mm r,
den korte.
127. Skei. Udt. sjei. — Schie Engeland (da under Haansnar)
1668. Skie 1723 (da eget Brug, før under Kvaale).
* Skeið n. (Indl. S. 75).
FORSVUNDNE NAVNE.
i Ottestaðum DN. III 138, 1326. Otterstadhe DN. III 556, 1442.
ÓttarsstaÖir, af Mandsnavnet Ottar (Ottarr). Sees af det sidst
anførte Brev at have ligget paa Brueim (se «Gamle Bygdenavne»),
i Skælum DN. XI 30, 1339.
Hænger sandsynlig sammen med det ved GN. 24 omtalte Elvenavn
Skjøla. Jfr. 0. Toten GN. 157.
a Bynnestadum DN. III 413, 1402. Bindestadh DN. III 767,
1515.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
