Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SKIA A KER
43
114. Rudi. Udt. rú’di.
Maa efter Udtalen være Nom. i bestemt Form; var det Dativform,
maatte det udtales med Tostavelsestone. d bevaret i Udtalen, ligesom i
GN. 103,3.
115. Brenna. Udt. brcérma.
Se Indl. S. 45.
116. 117. Haugen nordre og sondre. Udt. hau’gen, ogsaa
kaldet langlœshaugen.
Bestemt Form af haugr m. (Indl. S. 53). Det sidst anførte Navn maa
skrive sig fra, at dette Strøg paa Nordsiden af Dalen efter Kartet kaldes
Langleitet. Dette Navn er at forklare af den af Aasen anførte Betydning af
det af lita, se, dannede Leite n.: Strøg, hvori Dalen eller Elven gaar i ret
Linie, saa at man kan se noget langt fremad. Langleitet lindes som Navn
paa fl. St. med saadan Beliggenhed; mest bekjendt er nu Langletet,
Jernbanestation i Holta alen nordenfjelds (jfr. Bd. III S. 369. 379).
118. Ly kre. Udt. ly leire. — Lycke (!) OE. 124. Løckrenn
1578. Løckenn (!) 1604.Va- Løchren 1668. Løckre 1723.
Utvivlsomt sms. med vin, Ly krin, og samme Navn som Løkra i
Grytten i Romsdalen. Oprindelsen kjender jeg ikke; af samme Stamme er vel
Lokreim GN. 81 i Vang i Valdres og det gamle Fjorduavn Ly kr ir ved
Egersund (se «Norske Fjord navne» i Festskriftet til Prof. Unger 1897 S. 38).
119. Hyrven. Udt. hfrve. — Hørffuen 1594. 1668. Hørven
1723.
Ogsaa en Sammensætning med vin. Det gaar lydlig ikke a.n at antage
hqrgr (Indl. S. 58) for Iste Led Derimod kunde det være et af hverfa
dannet Ord (se Indl. paa samme Side under hvarf), og andre Oprindelser
vare tænkelige.
120. Kittilstad. Udt. TçVtilsta eller JgVUsta. — Ketilstadha
(Akk.) DN. III 556, 1442. Kithelstadt 1578. Kittelstad 1594.
Kiettel-stad 1604. Vi- Kittelstad 1668. 1723.
K et i 1 s s ta ð i r, af Mandsnavnet Ketil (Ketill).
121. Jevneim. Udt. jæmnemm (her hørtes ikke -em). — i
Jamhæimi DN. III 137, 1326. Jeffnem 1594. Jeffne 1604. Va- Jeffnemb
1668 Jefnem 1723.
Jafneimr, af Adj. jafn, jevn, og heimr. Jeg har ikke seet denne
Sammensætning andensteds i Landet.
122. Flaaten. Udt. flaten, Dat. flate. — Flodenn St. 151 b.
Flottoenn 1604.1/*- Flotte Ødegaard 1668. Flottem (!) 1723.
Navnet viser sig ved Udtaleformerne at være en Hankjøns-Sideform af
flot f., Flade, Slette, se Indl. S. 50.
123. Harseim. Udt. halseim. — i Hardæimsheim DN. III
241, 1358. i Hardæimshæimmi DN. III 244, 1359. Hardesæim DN.
III 472. 473, 1421. Harreßin St. 151 b. Harsim 1578. Har,Senn
1594. 1604.Va. Harsemb 1668. Harsem 1723.
Efter de to ældste Skriftformer skulde Navnet have lydt
Harðeims-heimr, — altsaa et Navn to Gange sms. med heimr. Dette maa vel
betegnes som ligefrem utroligt. Det bliver derfor sandsynligt, at 2den Stavelse
i den Form, hvori vi finde den i disse Breve, beror paa en Gjetning; denne
Del af Navnet har allerede dengang været stærkt fordunklet i Udtalen, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
