Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
KRISTIA.NS AMT
desuden hører maaske hid B3rremo i Grindum S. i Bjelland. Af de
forskjellige Forklaringer, hvorpaa der kunde tænkes, er den sandsynligste vel den,
at Býri er ét Intetkjønsord, afledet af bjórr m., Strimmel, Snip, helst en
trekantet eller kileformet (se Fritzner under Ordet, jfr. Aasen under Bjore
m.). — Baade denne Gaard og den følgende maa være udskilte Parter af
Garmo.
2. Hestehagen. Udt. hcessthågætm.
3—5. Garmo o\re, sondre og nordre. Udt. gä’rmo. — a
Garmoe DN. II 5, c. 1210 (trykt efter Afskrift fra 1333). a Gardmo
DN. III 132, 1323. a Garmoo DN. II 222, 1344. i Gardmo DN. II
376, 1383. III 342, 1384. • V 278, 1398. Gardemoe St. 150 b.
Garmo JN. 14. 1578. 1594. Gaarmoe 1604.Vi,Vi,Vä- Garmoe (3
Gaarde) 1668. (3 Gaarde) 1723.
Garðmór, som der oftere skrives i MA., vikle give en rimelig Mening:
indgjerdet Mo (se Indl. S. 51 under garðr). Mod denne Forklaring kan
anføres, at Udtalen har r, ikke tykt 1, som man skulde vente, naar der var
opr. rd, og at der paa et Par af de Steder, hvor Gaarden tidligst nævnes,
ligeledes findes blot r. Maaske eie dog disse Indvendinger ikke afgjørende.
3,2. Ulen. Kaldes garmosidé.
Af urö (Indl. S. 83).
6. Garmostræet. Udt. garmöstrcee.
Sidste Led er det i Indl. S. 82 under trqð omtalte Træe n.
7. Frisvold. Udt. frisvøll. —- a Fridiksson DN. II 376, 1383.
i Fridixson DN. IX 210, 1410. a Fridiszon DN. III 442, 1412.
Frydycson (øvre) DN. III 806, 1529. Friipfuoldt St. 149 b. Friißwoldt
1578.1594. Fristnold 1604.1/]. Friiswold 1668. Frisvold (3 Gaarde)
1723.
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at det nuv. Frisvold er samme
Gaard som det i MA. omtalte Fridikson. Til Stadfæstelse tjener, at den
følgende Gaard (No. 8), der nu ogsaa har et med -vold sms. Navn, i 159-1
skrives Ennerßøn og i den nærmest følgende Tid heller ikke endnu har
Formen med -vold. Hvad dette -son eller -on er, som altsaa lader til at have
været sidste Led i begge Navne, kan jeg ikke sige. Det kan med Rimelighed
antages at indeholde Navnet paa en engang samlet Gaard, hvorfra de to nuv.
Gaarde ere udgaaede; Iste Led i disses Navne kunde da skrive sig fra tidligere
Eiere af Navn Friðrekr og Einar r. Efterledet er mulig stærkt afkortet;
man kunde tænke paa det oftere som Gaardnavn forekommende Sogn, paa
Stammen sán, som haves i flere Stedsnavne (Bd. 11 S. 19), paa auön (Indl.
S. 42) og mulig paa flere andre Oprindelser. Der kan vanskelig være Tale
om Elvenavn i Iste Led, da Gaardene ligge ved Bygdens Hovedelv, der fra
gammel Tid maa have hedet Val a (se «Gamle Bygdenavne»). — I sidste
Led kan ikke soges vin, da dette Ord i middelaldersk Skriftform efter et
med s endende Forled altid ellers lyder -(s)yn eller -(s)in.
7. 3. Odde. Udt. a^e (ogsaa børt a (Iden).
Af od di m., Landtunge.
8. Einarsvold. Udt. einasvøll. — Ennerßøn 1594. Ernesøe,
Einerßøe 1604.Vi- Ennersvold med Bache 1668. Ennersvold 1723.
Se GN. 7.
9. Ekle. Udt. ækkle. — Ecklenn 1557. Eckelle 1578. Eckle
1604.Vi- 1668. (2 Gaarde) 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
