Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. LOM
49
Gaardnavnet Ekle findes ellers i Gol (a Æiklidi DN. Il 209, 1342), i
Orkedalen (af Eiklidi AB. 54), i Strimlen (af Eiklidhe AB. 119) og i
Værdalen (a Æikliði DN. III 136, 1325). Udtale i Gol Eikle, ogsaa paa
de øvrige Steder lidt afvigende fra den her brugte for 1ste Stavelses Vokals
Vedkommende (langt é eller langt æ, i Orkedalen ékkli). Efter de anførte
ældre Former maa Navnet paa de andre Steder være oldn. eiklið n., et Ord,
der tilfældigvis blot forekommer en enkelt Gang i den bevarede oldnorske
Literatur, i Frostathingsloven XIII 10 (NgL. I 243). Det betyder der et Sted,
hvor en Mand har sin Elvebaad (eikja) liggende. Dette kan passe paa de
andre Gaarde, der alle ligge ved større Elve. Her vil man maaske finde
denne Forklaring mindre rimelig, fordi Elven er saa liden. Isaafald ved jeg
intet andet at tænke paa end oldn. ekla f., Mangel.
9,3. Eklestuen. Udt. cehhlestugu.
10. 13. Brimi søndre og nordre. Udt. brVmi. — Brymen
1520. Brimenn OE. 124. Brening (!) 1604.7i. Brimi (2 Gaarde)
1668. Brimi søndre og nordre 1723.
Mulig Bry min, hvori lste Led bliver brum n., Løvknopper paa Træer ;
i senere Tid ogsaa brugt om Løvkviste, som afhugges til Brug som
Kvægfoder. Den sidste Betydning passer bedst til et Stedsnavn, og den er vistnok
gammel. Hvis Forklaringen er rigtig, er y i lste Stavelse blevet til i ved
Vokalassimilation (Indl. S. 22). Jfr. med Hensyn til Navnets Mening de
mange Navne, der ere sms. med skaf n., der har samme Betydning, som
brum har i denne Anvendelse.
10. 1. Sandnesteigen. — Maa være den 1668 nævnte
Borge-teig, der laa under Sandnes i Vaage (GN. 88. 89 der).
11. Flaateigen. Udt. f la teigen.
Vel af oldn. flå f., Afsats, liden Flade i en Fjeldside. Efter Ross
bruges Ordet nu i Gudbrandsdalen om en vid Høifjeldsdal med svagt
skraanende Sider.
12. Eistensteigen. Udt. ei sténsteigen. — Østensteigen 1668
(laa da under Viste, GN. 83. 84 i Vaage).
Af Mandsnavnet Øistein (Øysteinn).
14. Laingen. Udt. la ingen.
Kan være Lqðueng, Eng med Hølade (af laöa f., Indl. S. 63); sidste
Led maatte da, som det undertiden hænder, være blevet forvexlet med
Han-kjønsendelsen -ing.
15. 16. Lyngve sondre og nordre. Udt. lyngve. — i
Lyngh-uini (nordre) DN. III 332, 1382. Linguenn St. 152 b.’ Liøngu 1578.
Linguid 1594. Liungaard (!) 1604.Vi. Løngwed (2 Gaarde) 1668.
Lyngved (6 Gaarde) 1723.
Lyn g vin, sms. af Væxtnavnet lyng n., Lyng, og vin. Denne
Sammensætning har man som Gaardnavn ogsaa i Norddalen (Lyngwin AB. 81, nu
Linge). At v har holdt sig i Udtalen i et med vin sms. Navn, er
usædvanligt paa Østlandet; det er maaske den forudgaaende Konsonantsammenstilling
ng, som har hindret dets Forsvinden. Som oftere, naar v endnu høres i
Navne paa vin, er sidste Led i senere Tid opfattet som kommende af viðr
(Indl. S. 85) og skrevet -ved.
15, 2. Bruløkken eller Bru-Ødegaarden. Begge Navne hørtes,
brulyhjça og Iruøigalen.
15,4. Hieim. Udt. lu eim.
Rygh. Gaardnavne IV,l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
