Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
KRISTIA.NS AMT
Antagelig Lakan e s, af Fiskenavnet laki m., Lake (Iota vulgaris);
Formen ændret ved Ligedannelse.
73, 2. Ekre. Udt. æhhre. — Eckren 1594.
Af. ekra f., til Græsavl gjenlagt Ager.
73. 5. Nystuen. Udt. mfstugu.
74. Stusnes. Udt. stu snes. — Studtzneß 1520. St. 151 b.
Studnes 1578. Stußnes 1594. Studtzsenis 1604. Vi- Studtznes 1668.
Studsnes 1723.
Formodentlig Stúfsnes, hvori Iste Led kan være enten Fællesordet
stúfr m., Stubbe (Indl. S. 79 f.), eller Mandsnavnet Stúfr. Det sidste var
sjeldent; det kan kun paavises et Par Gange i Bohuslen i den senere MA.
(RB. 338. 525) og i et enkelt Tilfælde paa Island i lite Aarh. (Stúfr skald).
74,1. Gran. Udt. grån.
Maaske Opkaldelsesnavn.
75. Nørstenes. Udt. nø"lsnes. — a norzsta Nese (nordre) DN.
III 484, 1424. nørsthe Nes DN. III 720, 1494. Nørstnes 1578.
Nørstenes 1594. Nørstenis 1604.Vi- Nørstenes 1723.
76. Nørstegaard Engeland. Navnet kjendtes ikke; har
formodentlig et andet Navn i daglig Tale.
Jfr. GN. 81 og 82 i Skiaaker, der ligge i Nærheden.
76,3. Sterringen. Udt. stcérringen.
Er en Sæter. Navnet er vel afledet af storr f., Stargræs. Ligger
Sæteren ved en So, saa tilhører Navnet sandsynlig denne.
77. Staurust. Udt. staurüsst. — Staurrust (mellemste) DN. V
173, 1355. Staurust DN. V 289, c. 1400. (nørste) V 298, 1402.
VIII 293, 1416. Stawrust (nørste) DN. X 119, 1429. Storust 1578.
Storrust 1594. Starust 1604. x/i. Størust 1668. 1723.
Sidste Led rust f. (Indl. S. 72). Ved Gaarden kommer en Elv ned, som
heder Stavaasa, efter Stavaassæteren. Det ligger da nær at antage, at Navnet
opr. har lydt St afrust. Det maa dog vel betegnes som usandsynligt, at
Navnet isaafald havde antaget den Form, hvori vi finde det i 1355, saa tidlig.
Man har (Munthes Anm. til Aalls Snorre I 261) her søgt den Stafabrekka,
ad hvilken Olaf den hellige kom ned til Lom fra Lesje. Dette kan ikke være
rigtigt, eftersom Kongen tog op fra Lesje gjennem Lordalen; han maatte da
komme ned i Ottadalen vestligere, i Skiaaker. — Staurust har maaske til Iste
Led staurr m. (Indl. S. 79).
78. Groteim. Udt. groteim. — Grottem 1668. 1723.
* Grjóteimr, Stengaarden, sms. af grjot n., Sten (Indl. S. 52) og
heim r. Navnet findes paa fl. St., se f. Ex. Bd. II S. 98.
79. Kolleroen. Udt. lcå’Uaröé.
Iste Led er den folgende Gaards Navn, 2det den bestemte Form af ró f.
(Indl. S. 69 under rå).
80. Kollen. Udt. Tcå’llen, Dat. halle. — Colden 1723 (laa da
under Graffer GN. 26).
* Kol lr rn., her udentvivl i Betydningen Fjeldtop; findes i denne
Betydning i mange Fjeldnavne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
