Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. VAAGE
69
Efter de anførte Vidnesbyrd har Navnets Form i MA. været Vaga eller
Våga; vi have dog ikke nogen Nominativform fra saa gammel Tid, at vi
kunne være sikre paa, at det har lydt saaledes ogsaa i denne Bøiningsform.
Det er udentvivl meget gammelt, og til nogen sikker Forklaring af det vil
man neppe nu kunne naa. Jeg har været inde paa den Tanke, at dette Navn
kunde være opstaaet ved Afkortning, gjennem Sløifning af et andet
Sammensætningsled, ligesom der er Grund til at antage, at et andet Bygdenavn af
lignende Form her i Gudbrandsdalen, Øyj a, nu Øier, er en Afkortning af
Øyj ab ú (se der). Dette bliver dog i ethvert Tilfælde meget uvist.
Sognet kaldes i MA. oftest efter Kirkestedet, Præstegaarden Ullinsyn,
se GN. 66. Kirken var efter DN. I 727 viet til Apostelen Petrus.
Gaardenes Navne: 1. Tolstad. Udt. taulsta. — a Þoftistadnm
DN. II 461, 1411. firir Toptastadæ DN. XI 131, 1426. a
Tolfta-stadom DN. I 551, 1437. Tolffthestada DN. I 463, 1463.
Tolthe-stadh DN. VIII 429, 1488. Toltastadhæ DN. III 159, 1510. Toltestad
DN. I 756, 1516. Tolstad 1520. Tolstadt 1578. Tolldstad 1594.
Tholstadt 1604.7i. Tholdstad 1668. Toldstad 1723.
Det er vanskeligt at forene de foreliggende middelalderske Former med
den nuv. Udtale. Jeg har tænkt paa Muligheden af, at 1ste Led kunde være
Talordet tolfti, den tolvte, brugt som Mandsnavn, ligesom man jo har
sjaundi, den syvende, brugt saaledes. P i Brevet af 1411 maatte da være
feilagtigt; dette er nok tænkeligt, eftersom Brevet er fra en Tid, da man her
i Landet allerede var bleven ustø i Adskillelsen af t og |>. Jeg kan dog ikke
forklare, hvorledes Vokalen i Udtalen isaafald kan være blevet til au, og jeg
kjender heller ikke noget Exempel paa, at dette Talord er brugt som
Mands-navn.
1. 1. Skrien. Udt. slcrVö (skriu), Dat. slcrimm. — Skreen
1668. Skreen Engeland 1723.
Er det gamle skriöa f., Skred (Indl. S. 76).
1,2. Ragnildengen. Udt. rángnillœngé.
2. Lokken. Udt. lytøa.
Se Indl. S. 66 under lykkja.
3. Haiiunerteigen. Udt. hamårteigen.
Se følgende No.
4. Hammer. Udt. hamar. — a Hamre DN. III 166, 1336.
187, 1343. 323, 1380. i Hamre Brev fra 1395 lios Schøning (af ham
seet i en senere Afskrift). Hanner (!) 1578. Hamer 1594. Hammer
1604.Vi- 1668. (2 Gaarde) 1723.
Hamarr m., se Indl. S. 53.
5. Baarstad. Udt. bar sta. — Borrestad 1520. Borgestadt
1578. Bierstadt 1594.7i. Borrestad 1594. Bordstad 1668.
Baard-stad 1723.
Sandsynlig Bo rgarsstaöir, af Mandsnavnet Borga r r, endnu brugt
som saadant, paa Østlandet i Formen Borger.
5,4. Salien. Udt. salié.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
