Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 KRISTIA.NS AMT
Er en Sæter i Sjoas Dal, kaldet efter Elven Sala (Tostavelsestone og
almindeligt 1). Elven har formodentlig sit Navn efter et sadelformet Fjeld,
opr. SaÖla, se Indl."S. 81 under sqðull.
6. Bolstad. Udt. bolsta. — i litlæ Bolstadum DN. III 442,
1412. Bolstadt St. 148 b. 1578. Bolldstad 1594. Boelstad
1604.Vi-Boelstad med Ødeteig 1668. Boelstad 1723.
Bólstaðr m., Bosted (Indl. S. 44), eller i Flt. Bólstaðir. «Lille» maa
Gaarden være kaldet i Brevet af 1412 i Modsætning til det gamle
Myklaból-staö’ir i Hedalen (GN. 182 nedenfor).
7. Rydningen. Udt. ninningen. — Hagen 1723.
8. 9. Bjørnstad øvre og nedre. Udt. bjønnsta. — i
Biærnæ-stadhe Brev fra 1395 hos Schøning (af ham seet i en senere Afskrift).
Biernestadher DN. X 142, 1446. Biernnæstadhæ DN. III 729, 1497.
Biørnestad 1520. Biørnnestadt 1578. Biørnstad 1594. Biønstad
1604.Vs,Vi. Biørnstad med Ødeteig 1668. Biørnstad (2 Gaarde)
1723.
Bj arna r s t a ðir, af Mandsnavnet Bjørn (Björn), eller Bj arnastaðir,
af B j a r n i.
10. 11. Snerle søndre og nordre. Udt. sne le. — Snirill
(Akk.) DN. III 502, 1429. um Snirlæ, Snillæ, Snille DN. III 729,
1497. Snelle 1520. Suerle (!) 1578. Snerlle 1594. Snerle 1604.
VíiVi- (2 Gaarde) 1668. (3 Gaarde) 1723.
Maa være det gamle Ord snerill m., der brugtes om en Pind eller
Stok, hvormed man snoede en Bugt af et Toug eller et Snøre for at faa det
til at slutte tæt om en Gjenstand, hvorom det var bundet, dannet af snara,
dreie, sno (se Fritzner under Ordet). Den nuv. Form maa være Dat. Ent.
Sandsynlig at opfatte som «Sammenligningsnavn» (Indl. S. 38).
12. Holungsoien søndre. Udt. Jwlöngsøié, ogsaa blot kaldet
øi’é. — Hulungghæn nævnes DN. III 729, 1497 som Sætergrænd.
Hollingsøen 1723.
Har Navn efter en Bæk Holungen; Bækkenavne ere undertiden
Han-kjønsord, medens Navne paa Vandløb ellers regelmæssig have Hunkjønsform.
12. 1. Haugen. Udt. haugen.
13. Uleberg. Kaldes ú’le, Dat. ulen.
Bestemt Form af u r ð f. (Indl. S. 83).
14. Sørein. Udt. sørémm. — Sudhrem DN. III 502, 1429.
Sørum 1578. 1594. Sørrum 1604. Vi. Søerumb 1668. Sørum 1723.
SuÖreimr, Sørgaarden, sms. af suör og heimr.
15—19. Sør-Sandbu nedre og øvre, Sandbu Sørigaard,
Sandbu Nordigaard og Nord-Sandbu ovre. Udt. sdmmbú. —
Sundbú Haakon Haakonsens Saga Kap. 86. 183. 197 (Fornm. s. IX
326. 441. 459). Sundbu DN. III 165, 1336. Sunbu DN. I 341, 1379.
Sund bu (søndre) DN. III 394, 1397. 395, 1397. 414, 1403. Sunbo
(søndre) DN. III 452, 1415. Svnbu (søndre) DN. III 499, 1428.
Sunbo (søndre) DN. X 118, 1429. Sundbw DN. III 502, 1429.
Sundbw (nordre) DN. I 547, 1436. Sonbw DN. II 563, 1442. Sunbu
(søndre) DN. III 556, 1442. Svndbo DN. III 569, 1446. Sandboo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
