Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. NORDRE FRON
107
Det første Navn, som opr. maa have tilhørt ogsaa denne Gaard, brages
nu kun om GN. 71; se om det Vaage GN. 196,3.
69. Midtskogen. Udt. mittskögen. — Mittschoug 1668.
Mit-skoug 1723.
Se GN. 68 og 70.
69.2. Brenna. Udt. brcéiina, Dat. bræ nminn.
69.3. Jordalen. Udt. joKrdaten.
* Kan mulig være samme Navn som det ovfr. S. 97 omtalte og altsaa
opr. have begyndt med Hj-. Her i Sødorp har man ikke længere Nordre
Gudbrandsdalens Dialekt, hvori hj- lyder sj-,
70. Gaarder. Kaldes sifgal sJcó’gen (søndre Gaard Skogen). —
Garder 1668. Gaarder 1723.
Gaarder ser nærmest ud til at være et i senere Tid paasat Navn, som
har skullet afløse det endnu i daglig Tale brugte, men ikke har formaaet at
fortrænge dette. Endelsen -er for gamle Flertalsnavne er fremmed for
Gudbrandsdalen og maa være kommet hid ved Opkaldelse efter en andensteds
paa Østlandet liggende Gaard.
71. Rudland nedre. Udt. rullann.
Se GN. 68.
71. 5. G u Ibrand stu en. Udt. gu llbrannstugu.
72. Oien. Udt. øi’a. — Øen 1668. Øyen 1723.
* Øy f., i samme Betydning som i GN. 67.
73. Sveen. Udt. sve a. ■— Sueen 1668. Sveen 1723.
74. Korsgaden. Kaldes gutu, Dat. gutunn,.
Udtaleformen er gata f., Vei, i bestemt Form, ændret ved Ligedannelse.
75—77. Brandvol nedre, nordre og søndre. Udt.
brdnn-vol. — i Branduale Brev fra 1355 hos Schøning. Brandwolss k. DN.
IX 451, 1515. Brandwo 1520. Branduoll 1578. 1594. Branduold
1604.7i,7i,72. Brandwoll (3 Gaarde) 1668. Brandvold (3 Gaarde)
1723.
Brandváll m., sms. af br an dr og v á 11 (Indl. S. 45. 84). Jfr. Vaage
GN. 149, 2. Sognets Kirke stod, som et af de anforte Steder forudsætter, paa
Gaardens Grund; blev 1750 flyttet til Nabogaarden Lillegaard.
76.2. Grenen. Udt. græ’na.
Navnet findes ellers i Buksnes i Lofoten, i samme Form som her.
«Græna» kunde efter Formen være Flt. i bestemt Form af gren n., Dyrehi,
der findes brugt i andre Stedsnavne. Det er dog vel snarere et Hunkjønsord
i Ent.; men isaafald vides intet andet at tænke paa end det Græn eller Grein f.,
der efter Aasen i Nordland bruges om et Slags Sengetepper, vævede af Uld,
et Ord, der nok som andre af lignende Betydning overført kunde bruges som
Stedsnavn. Det kjendes i denne Form af Aasen dog kun fra Nordland, og
en anden svagt bøiet Form af Ordet, Grenja, Grenje, har han kun fra
Vestlandet.
77, 2. Tørløkken. Udt. turrlyJçlça (nu forsøgt omdobt til
Nymoen).
Af Adj. turr, tør.
77.3. Dalen. Kaldes sto’rdalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
