Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
KRISTIA.NS AMT
59.2. Voldstykket. Udt. vøllstyk.ke.
(»0. Bryns-Ødegaarden. Kaldes øi galen.
61. Sandbu. Udt. sammbú. — i Sonbu (øvre) DN. V 226,
1378. Sandboo OE. 123. 1578. Sandboe 1594. 1604.Vi- 1668. 1723.
* Sundbú, se Taage GN. 25.
61, 3. 0 verj ordet. Udt. ø"verjole.
61. 4. Skrædderstuen. Udt. sier æ’ djlarstu gu.
62. Granmorken. Udt. granmarka, dog mest kun marka.
Betyder Granskoven (Trænavnet Gran lyder her Grån).
63. Skinne. Udt. sjinne. — Gierdtzløchen med Hesterud
1668. Gierdsløcken med Hæsterud 1723. Skal nu ogsaa skrives
Gjertsmo.
Efter Udtalen kan Navnet ikke forklares paa samme Maade som Vaage
GN. 38, 1; den er ogsaa for betydelig til nogensinde at have knnnet svare
saa lav Landskyld som 1 Skind. Maaske Dat. af skinn n., Skind, eller
svarende til et deraf dannet Hunkjønsflertal S kinn a r (jfr. Indl. S. 11 f.).
Ordet maatte da her forstaaes i Lighed med Ord, betydende
Klædningsstykker og lign., der ofte tindes anvendte som Gaardnavne (Indl. S. 33 11).
— «Gjersløkken» kommer kanske snarest af Mandsnavnet Geirr.
64. Hage. Kaldes russthåqa. — Hauge 1604.72. Hage 1668.
1723.
Det i daglig Tale brugte Navn er sms. med Navnet paa det Bygdelag,
hvori Gaarden ligger, Ru stir, nu Rustebygden (se «Gamle Bygdenavne»).
Tillægget er gjort til Adskillelse fra andre Hage-Gaarde i Egnen, særlig vel
GN. 79.
64.3. Tarud. Udt. ta’ró.
Navnet ser lid til at være gammelt; men her findes intet, hvorpaa et
Forklaringsforsøg kunde bygges.
65. Skogsrud. Udt. sko’ksró. — Skougsrud Engeland 1723.
Var Navnet gammelt, kunde det være S k ó g s r u Ö, af det gamle
Mands-navn Skógr; er det fra nyere Tid, som vel er sandsynligere, er det at
forklare af Fællesordet skógr, Skov, eller af de strax efter følgende Gaarde
af Navnet Skogen.
66. Brandstad. Udt. brannsta. — Brandstad (2 Gaarde) 1668.
(2 Gaarde) 1723.
* Brands sta Ö ir, af Mandsnavnet B ran dr, der var ret alm. i Norge
og paa Island i MA. og har været brugt hos os endnu i forrige Aarh.
Kunde dog ogsaa komme af et med Brand- sms. Navn, f. Ex.
Brand-u 1 f r.
66. 1. Spjotum. Udt. spjó’tómm.
Dat. Flt. af s p j ó t n., Spyd, se om dette Ords Anvendelse i
Stedsnavne Indl. S. 76.
67. Sandbuøien. Kaldes øiomm. — Sandboesøen 1668. 1723.
Det i daglig Tale brugte Navn er Dat. Flt. af ø y, udentvivl i
Betydning af flad, frodig Strækning ved Yand (Indl. S. 88).
68. Rudland øvre. Kaldes sko gen. — Rødland 1594.
Rud-land (2 Gaarde) 1668. Rulland, Rudland (2 Gaarde) 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
