Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. NORDRE FRON
109
85—87. Toksen øvre, nedre og nordre. Udt. ta lekse. — a
Þozsini DN. I 225, 1353. i Þoxine DN. II 399, 1390. a Þoksinæ
DN. III 496, 1427. Thoffsene, Toffsene (Nom.) DN. III 587. 588,
1458 (paat. i Toxenæ). a Tofsene DN. I 631, 1463. a Tossene DN.
III 631, 1464. Toffßenn 1520. Togsenn 1578. Togxen 1594.
Togßenne OC. 1. Thogsen 1604.7i.7i,Vi- Togsen med Kieldgaard
(3 Gaarde) 1668. Toxen med Kieldgaard Eng (3 Gaarde) 1723.
Þqksin, der kan være sms. af vin og I)Qks m., Grævling. Til det
samme Dyrenavn kan mnlig henføres Toks i Sogndal, Stavanger Amt,
Taks-dal i Time, Takseraas i Vegaarsheien, Teksdal i Aafjorden (Þ ex dalr Fornm.
s. VII 9 og fl. St.) og Teksum i Nes Hdm.
85.3. Steinen. Udt. steinen.
Efter en Høide af dette Navn eller efter en stor jordfast Sten, se
Indl. S. 79.
85,5. Kleven. Udt. klei’va.
86,2. Brustuen. Udt. brustügü.
88. Moen. Udt. mo’n, Dat. mo’a. Mougen 1668. Moen 1723.
89—91. Byre søndre, nordre og øvre. Udt. bý’re. — i Byre
(sønste) DN. III 538, 1438. Byræ DN. III 631, 1464. ’Biuge(!) 1604.
74,7i. Byre (3 Gaarde) 1668. (3 Gaarde; til den ene Underbrugene
Øvre og Nedre Hougen) 1723.
Se Lom GN. 1.
89, 3. Ellingstuen. Udt. æUyingstugil (ogsaa hørt ø’Hing-).
Af Mandsnavnet Elling (Er lin g r).
91. 2. Ulen. Udt. ula, Dat. ú’len.
Bestemt Form af u r ð f., se Indl. S. 83.
91.4. Brenna. Udt. bræ"n,n,a.
92. Stuslien. Udt. stø’sslia. — Studtzlien 1668. Studslien
1723.
Kan være Stúfslið, afstúfr, Stnbbe, eller af Mandsnavnet Stúfr
(se Lom GN. 74), eller Styrslið, af Mandsnavnet Styrr, der var alm. i
Norge til 16de Aarh. Da Gaarden ligger ikke langt fra Stø GN. 116—118 i
Kvam Sogn, kunde den ogsaa tænkes benævnt efter den, paa Grand af ældre
Eiendomsforbindelse. Mod den sidste Formodning tale dog Skriftformerne
fra 1668 og 1723.
93. Viken søndre. Kaldes vi’ka, Dat. vi’ken.
Ligger ved Laagen. Maa opr. have været en samlet Gaard med GN.
94—96.
94. Sletviken. Udt. slettvika.
Maaske kaldet efter Beliggenhed paa fladt Terrain.
95. Hallandsviken. Kaldes ø"vervika. — Halandsvigen 1668.
Hallandsvigen (2 Gaarde) 1723.
Det nu ikke længere brugte Hallands- maa snarest formodes at skrive
sig fra Opkaldelse efter Landskabsnavnet Hadeland.
96. Hallandsviken eller Fossen. Kaldes fassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
