Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
KRISTIA.NS AMT
1668. Forr (4 Gaarde) 1723 (til den ene Underbruget Helgaasen, se
GN. 111).
F qi f., i Gen. Fa rar. Om Sandsynligheden af, at Navnet her er
Elve-navn, se GN. 9 (jfr. Indl. S. 50).
20. Steberg. Udt. stebbcér. — a Stæigarberge DN. V 59,
1319. Stigsberg (!) 1520. Stegebergh 1578. Stegberg 1594.
Steig-berg 1604.Vi- Steberig med Ammundlij 1668. Steeberg med
Amund-lien 1723.
Steigarberg, hvori lste Led er Gen. af Gaardnavnet Steig, GN. 22.
20. 1. Onunundlien. Udt. ommönnUa. — Nævnt som
Under-brug 1668 og 1723, se ovfr.
Af Mandsnavnet Ommnnd, det gamle Q g m u n d r.
21. Rudland. Udt. rullann. — Roland 1557. Rudlang 1578.
Røllandt 1604. Vs- Rudland 1668. 1723.
* Rnðland, ryddet Land, jfr. Vaage GN. 196,3.
22. Steig-. Udt. steig. — á Steig, Gen. Steigar paa adskillige
Steder i Kongesagaerne (Fornm. s. IV. VI—X), a Steigh DN. II 277,
1358. Styg 1520. Steg 1594. Steig JN. 15. Steeg 1668. Steig
med Hæringen Engeslet 1723.
Steig f. Der Andes adskillige Gaarde af dette Navn i forskjellige Dele
af Landet, hvoraf den mest bekjendte ved Siden af denne er Steigen i
Nordland, gammelt Høvdingesæde ligesom Gaarden i Fron, senere Lagmandsgaard
og Kirkested. Maa være afledet af stiga, at stige, og sigter ialfald paa fl.
St., saaledes ogsaa her, til høi Beliggenhed. Jfr. Biri GN. 31.
2.3—25. Aline nedre, ovre og Søristuen. Udt. æ*lme. — a
Alme DN. III 255, 1361. XV 83, 1472. VIII 416, 1473. Alms
Kirke DN. III 758, 1509. Allum 1520. Alm St. 147 b. Alnne (!)
1578. Almme 1594. 1604.Vi,Vi,Vi- Alme (3 Gaarde) 1668. (4 Gaarde)
1723.
Almr m., Trænavn brugt som Gaardnavn; den nuv. Form er
Dativformen.
23,2. Grov.
Se GN. 65, hvoraf denne Gaard er en Part.
25, 1. Utliagelokken. Kaldes iCthägami.
25,5. Beitdokken. Udt. beitdålcTca.
lste Led formodentlig Beit f., friske Kviste til Foder for Kreaturer
(Aasen); 2det Led do kk f., Fordybning (Indl. S. 48).
26. 27. Seggelstad sondre og nordre. Udt. scéggelsta. — i
Sigualstadum DN. XI 19, 1326. i Sigvalstadum DN. III 158, 1333.
Seualdstad 1520. Segelstadt St. 146. 1578. Seigellstad 1594.
Segell-stad OC. 8. Sigelstad 1604.Vi,Vi- Seigelstad (2 Gaarde) 1668. (3
Gaarde) 1723.
* SigvaldsstaÖir eller Sigvaldastaöir, af Mandsnavnet S i
g-valdr (Sig val di). Det samme Gaardnavn findes, i lidt forskjellig
Nutids-udtale, ogsaa i Ringebu (GN. 104) og i Østre Gausdal (GN. 107).
28. 29. Bjorke sondre og nordre. Udt. bjtfrlce. — i Biærkum
DN. II 318, 1370. a Biærkoo DN. III 502, 1429. Biærckhe DN. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
