Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
KRISTIA.NS AMT
72. Underdalen. Udt. ó’nderdalen. — Vnderdall 1668.
Underdall 1723.
Kan vistnok forklares af undir, under (lavere liggende Dal); dog maa
erindres Gaardnavnet Undredal i Sogn (Aurland), der i DN. IV 142 og fl. St.
i MA. skrives Undradalr og maa komme af undr i., Vidunder, noget
forunderligt.
73. Fjeldsrud. Udt. fjæ’Usrd. — Fieldsrud 1668. 1723.
Formodentlig Fjallarsruð, af Mandsnavnet Fjallarr, der
forekommer af og til i MA. og kan paavises brugt endnu ved 1520 i Nordland (NRJ.
III 210).
74. Sønstelien. Udt. sysn,nßlia. — Sønstelij 1668. Sønstelie
1723.
75. Sørlirydningen. Udt. sø"rlirønningen.
76. Heggelien. Udt. h&jjelia. — Hegelien 1668.
Kaldet efter den følgende Gaard.
76,2. Pladsen. Udt. plassen.
76, 7. Sørlien. Udt. sø"rlia.
77. 78. Heggen søndre og nordre. Udt. h&jjé. — i Hegghene
DN. IX 253, 1437. Heggen 1594. Heggenn 1604.Vt/A- Hegen med
Reffsall (2 Gaarde) 1668. Heggen (2 Gaarde) 1723.
Heggin, sms. af Trænavnet lieggr og vin.
77, 1. Sveen. Udt. svea, Dat. sve en.
77.4. Gautøien. Udt. gautøia.
Maaske af Mandsnavnet Gaut (Gautr).
78.5. Langløkken. Udt. langlylçka.
79. Olstad. Udt. &lsta. — Olstader DN. I 567, 1442.
Olld-stad 1594. Ølstadt 1604.Vs- Oelstad 1668. Olstad (2 Gaarde) 1723.
Mulig Ólafsstaðir, af Mandsnavnet Olav (Ólafr). Ólastaðir, af
Mandsnavnet Óli, var ogsaa tænkeligt.
80. Graffer. Udt. graffer. — i Grafyriu Brev fra 1322 hos
Schøning. Graffør St. 146.’1668. Graffer 1723.
Se Lom GN. 26.
81. Haverstad. Udt. haversta. — Haffuirstadt 1578.
Houffuer-stad 1594. Hoffrestad 1604.x/i. Haffuerstad med Helgeaasen 1668.
Haverstad 1723.
Nærmest ligger Hafrsstaðir, af det gamle Mandsnavn Hafr.
Derimod kan dog indvendes, at man skulde have ventet, at dette Navn nu var
blevet til Hafstad, som det faktisk er paa adskillige andre Steder, og at
derfor Hafrastaöir lydlig vilde være rimeligere som gammel Form. Dette
kunde forklares af hafri, brugt som Tilnavn, hvorpaa Exempel Andes (K.
Rygh S. 23). Haverstad findes ogsaa i Lier.
81, 11. Snedkerpladsen. Udt. sni’hkerplassen. ■
81,14. Lostad. Udt. W sta.
Navnet er formodentlig gammelt; kan vel være Lj ó t s s ta ðir, af
Mandsnavnet Ljótr, eller Ljótarstaðir, af Kvindenavnet Ljót; j er ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
