Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. NORDRE FRON
131
Top tir, Flt. af topt (tupt) f., se Indl. S. 82, lier i en mindre vanlig
Udtaleform med lukt o.
115,4. Sveipehusløkkeii. Udt. svaiphúslylcfóa [sveip-].
Se GN. 12-5.
117. 3. Hagen. Udt. ha gan.
118. Fauske. Udt. fausJce.—Fuske, nævnt 1723 som
Under-brug til GN. 122.
* F a il sk ar, Flt. af faus kr m., der i Oldn., ligesom endnu, brugtes
om forvitret, trøsket Træ; i denne Betydning er det vel at forstaa ogsaa i de
fleste af de mange fra det stammende Stedsnavne. Det findes ofte som
Gaardnavn usms., i Ent. og Flt., mest i den sidste Form (nu Fausk, Føsk, Fauske,
Føske, Føsker), og som lste Led i en hel Del sms. Navne. Det oftere
forekommende Navn paa Skjær, Fausken, Fauskan, maa vistnok være at forstaa
paa anden Maade, efter en overført Betydning af Ordet.
119. Rudi nordre og- søndre. Udt. ril"i. — i Rudh DN. III
680, 1482. Ruddj 1520. Rudj 1594. Rudt 1604.Vi. Rudj (2
Gaarde) 1668. Rudi (2 Gaarde) 1723.
RuÖ n., Rydningen, i Dativform.
121. Fosse. Udt. fässe. — i Forse DN. II 314, 1368. Foss
1520. Fosse 1578. 1594. Fosß 1604.1/«. Fosße 1668. Fosse 1723.
Fors m., Fossen, i Dativform.
122. Skarstad. Udt. sMrrsta. — Skerffuestad 1604.1/2.
Skarstad 1668. Kaldes 1723 Søndre Isum med Fuske.
Kan sammenlignes enten med Skarstad, to Gaarde i N. og S. Undal, der
i 16de og 17de Aarh. skrives Skarpstad, eller med Skarstad i Bindalen og i
Lødingen, det første skrevet SkartastaÖir i AB. 84, det sidste paa lignende
Maade i NR J. III 199. Begge disse Navne komme mulig af Tilnavne, skarpi
og skarti (det sidste af skart n., Pragt, Stads, jfr. K. Rygh S. 55).
123. Isum. Udt. i’sømm. — i Isheimi DN. II 314, 1368. i
Isæimi DN. II 318, 1370. af Yseim AB. 105. Ysßem 1520. Issem
OE. 123. Issem 1578. Iißemb 1594. Isemb 1604. Vi- Isumb 1668.
Ißum med Flagsrud og Kirke Eng 1723.
Iseimr, antagelig sms. af iss m.. Is, med heimr. Findes ikke
andensteds i Landet.
124. Muriteigen. Udt. muriteigen. — Myreteigen 1668. 1723.
Jeg ved ikke andet at nævne til Oplysning om det besynderlige lste Led
end det hos Ross fra Nordre Gudbrandsdalen anførte Muristakk, Navn paa
en Plante, alchemilla vulgaris, der ellers kaldes Marikaapa.
125. Sveipe. Udt. [svai’pe] sveipe. — Suepa 1520. Suebe
St. 145 b. Sueboo St. 146. Sueppj 1578. Sueippe 1604.Vs. Suebe
1668. Svebe 1723.
Er vel sveipa f., der i Oldn. synes brugt om et Forklæde, i nyere
norsk Folkesprog efter Aasen om et Klædningsstykke, hvori man kan indsvøbe
sig. Kan tænkes brugt som Gaardnavn ligesom andre Navne paa
Klædningsstykker, jfr. Indl. S. 33. Vides ikke ellers at være brugt som Stedsnavn.
126. Fevolden. Udt. fevøljßn, Dat. -vøüa.
Af fé n., Fæ, Kvæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
