Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. NORDRE FRON
133
Snedall (!) 1604.7i,7i. Schurdall (5 Gaarde) 1668. Skurdal (6 Gaarde)
1723.
Ved Forklaringen af dette Navn maa man gaa ud fra den tidligste
bekjendte Form Skorildal, der ikke kan antages at bero paa Feilskrift eller
feilagtig Opfatning. Efter Sammensætningen med -dal kan der være Grund
til at antage, at Iste Led ber er et Elvenavn, og vi have nordenfjelds et
Gaardnavn, som ser ud til at være det samme Navn i usms. Form, Skorillen i Hevne
(udt. Skårilla); Gaarden ligger ved en Elvs Udløb i Fjorden. Dette Elvenavn
kunde være usms., afledet med Endelsen -il, men kunde ogsaa tænkes at være
afslidt Form af et sms. Navn, Skor v ella, med vella til sidste Led, der
findes i adskillige Elvenavne mest nordenfjelds; det synes at være at
forklare dels af vella, koge (som i det oftere forekommende Ka 1 dve 11 a, «den
koldt kogende»), dels af v o 11 r, Vold. Elven her kaldes nu med et af
Gaard-navnet dannet Navn, Skodalsaaen. — I sin nuv. Udtaleform er Navnet i ethvert
Fald stærkt afslidt.
142,3. Sørjordet. Udt. søWjole.
144.2. Vaddalen. Udt. vadalen.
Vel kaldet efter GN. 154.
144.3. Larshaugen. Udt. larshaugen, men ogsaa kaldet
larshimmen.
Det sidste Navn er dannet med Heim i Betydning af Bosted, Bolig,
ligesom flere lignende Navne af nyere Oprindelse, særlig paa Oplandene.
146,3. Svartløkken. Udt. svdltlylçfaa.
146, 5. Nordenget. Udt. ní/lœnnjómm. •
Udtaleformen er Dat. Flt. (se Indl. S. 15).
143. Holum. Udt. holömm. — Hollum 1723.
Dat. Flt. af ho 11 m., se Indl. S. 15; maa være Part af Skordal.
148. Skordalsliaugen. Kaldes haugen, Dat. hau’ga.
Ligeledes en Del af Skordal.
149. Klotstuen. Kaldes maurhaugen.
Det sidste Navn af Insektnavnet maur r, Myre. Kan godt betyde;
Myretuen, der jo andensteds forekommer som Gaardnavn (se f. Ex. B. II S. 117).
—- Om Klotstuen lader sig intet sige, da man ikke har noget Middel til at
afgjøre Navnets rette Form.
150. Renshushaugen. Kaldes må’nnshaugen.
Det sidste Navn efter Mandsnavnet Mons.
151. Rensluis. Udt. ræ’Wjrishús. — Ræinshwsar Brev fra 14de
Aarh. hos Schøning. Ringshus 1594. Reenshus 1668. 1723.
Efter den af Schøning bevarede Form antagelig af Mandsnavnet R e i n n
(Hreinn, efter det bekjendte Dyrenavn), der nu alene kan paavises paa Island
("ældste Exempel der i Ilte Aarh., Landn. 68). Det eneste Gaardnavn i Landet,
som ellers med nogen Sikkerhed kan henføres til dette Mandsnavn, er
Rein-stad i Kvæfjord; i flere andre Tilfælde er Reins- i Gaardnavne vistnok at
forklare Røy ni s-, af r øyn i n., Rognelund, se Bd. III S. 136.
152. Grændsen, Udt. grænnsa, Dat. grænnsen.
Vel efter Beliggenheden nær Grændsen mod Sodorp Sogn ; nyere Navn.
153. Brenna. Udt. bræmia (ogsaa kaldet sko’dalsbræn^a).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
