- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:1 Kristians amt /
135

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6. NORDRE FRON

185

FORSVUNDNE NAVNE.

Allauxrud, anført af et Brev fra 1322 hos Schøning.

Iste Led kunde være et Mandsnavn A s lau gr, svarende til det vel
kjendte Kvindenavn Aslaug, ligesom vi have 1> o r 1 a u g r ved Siden af
Borlaug og Gunnlaugr, Guðlaugr ved Siden af Gunnlaug, Guölaug.
Aslaugr kan neppe nu ellers paavises i Norge, men er kjendt fra Sverige
og Danmark (Lundgren S. 19. O. Nielsen S. 8). All aux- kunde være
feilskrevet i det Brev, som Schøning saa, eller feillæst for Aslaux-, jfr. hvad
der er anført ved [Stange, Hedemarken, GN. 40. 41, Atlungstad, som i RB. 309
er skrevet i Allangstadom, men i 1593 Aßlungsstad; se Bd. III S. 153].

i æfre Tæighenum og Vffvnin DN. V 226, 1377.

Det sidste Navn er sikkert ikke rigtigt skrevet i Brevet. Begge Gaarde
henføres der til Bygden Langlien (se «Gamle Bygdenavne»).

Dalbyørnhus, Dalebiørnsshwss DN. II 752, 1504.

Aabenbart kaldet efter en Mand, som gik under Navn af Dale-Bjørn
(Dala-Bj orn). Er sandsynligvis gaaet ind under Stokke GN. 57, jfr. hvad
der er oplyst under GN. 64.

Ecker 1604.7a. Eckre 1668. Echre Engeland 1723.

* Ekra f., til Græsning gjenlagt Ager. Gaarden kan af ældre Matrikler
sees at være gaaet ind under Fosse.

NEDLAGTE KIRKER.

Der haves Sikkerhed for, at der i den katholske Tid har staaet
Kirker paa Steig (GN. 22), paa Alme (GN. 23—25) og paa Kj
Orstad (GN. 49—52).

Kirken paa Steig, i den Tid Kongsgaard, var ei af Kongen bygget
Kapel. Haakon Haakonsen lod det efter det sidste Kapitel i hans
Saga reparere, da det dengang var i meget forfalden Tilstand (anført
kun i Flatøbogens Text af Sagaen III S. 233). Af et Brev af Haakon
Magnussen d. yngre af 1358 (DN. II 277) fremgaar, at Kapellet i lang
Tid havde været betjent af Præsterne ved Hovedkirken, som til
Vederlag havde havt Landskylden af Gaarden Grov. Kapellet stod endnu i
1598, men var forfalden (JN. 15).

Kirken paa Alme, Nabogaard til Steig, omtales 1509 i DN. III
758. Kirkegaardens Indhegning saaes endnu i Hiorthøys Tid.

Kirken paa Kjorstad stod endnu 1598 efter JN. 15, der kalder
den en gammel forfalden Annexkirke.

Tvivlsomme ere derimod de af Hiorthøy antagne Kirker paa
Bolstad (GN. 44-46), Hove (GN. 67), Tofte (GN. 115—117), Isum
(GN. 123) og paa Skordal (GN. 142 ff.). Ingen af dem findes
omtalt i Kilder, ældre end fra 18de Aarh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/4-1/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free