Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
KRISTIA.NS AMT
Bræidhaussækkræ DN. Ill 166, 1336 (nævnt som Engstykke og
Del af Borgen GN. 77—79).
A t’ Breidhaus, Bredskalle, der kan have været Navn f. Ex. paa en
Fjeld-knat i Nærheden.
a Æildisvellene DN. V 208, 1375. a Gildisvellinom Brev fra 14de
Aarh. hos Schøning, a Gilliswollenom DN. II 602, 1454. a
Gildis-vollenum DN. V 587, 1458.
Gildisvollr, kaldet efter et Gilde (gil di), en af de bekjendte
middelalderske Foreninger til selskabeligt Samkvem og gjensidig
Understøttelse, hvoraf der fandtes mange ogsaa paa Landet i Norge. Formen i Brevet
fra 1375 er aabenbart forvansket ved Feilskrift eller Feillæsning. Jfr. Øier
GN. 55.
Ramfnaby RB. 276.
Rafnabýr, Ravnegaarden; findes endnu som Gaardnavn i Ullensaker
(Bd. II S. 311).
i Byennestadom i Birkkum DN. III 413, 1402.
* Bj ar n ar s taðir eller Bj arnas taðir, afet af Mandsnavnene Bj o r n
eller Bjarni. «Birkkum» er vistnok Feil for «Brekkum», se «Gamle
Bygdenavne».
i Moo ved Linvik DN. II 552, 1438. VI 503, 1438.
i Radhæberghæ DN. V 614, 1464.
Rwdit (d. e. Ruðit) ved Arnestad og Rottaas DN. IX 374, 1489.
Hiellene, liggende mellem Holstad og Brettingen, hørende til Bo
DN. V 719, 1505.
Skoding Ødegaard under Tromsnes OG. 8.
Kunde nok, som det er skrevet, være en gammel indgaaet Gaard Skoðin
(jfr. N. Fron GN. 82). Da dette Navn var noksaa kjendt i 16de Aarh. i
Formen Skodin, er det dog vel saa sandsynligt, at man her har for sig en
Sammensætning med eng eller et med Endelsen -i n g r afledet Navn.
Strømb 1668.
Hachu 1668.
Kan være en slet skreven Form af GN. 170, Haukaaen.
NEDLAGTE KIRKER.
Der har i den katholske Tid staaet en Kirke paa Romsaas
GN. 90—92. Den omtales af Schøning efter en Optegnelse i Ringebu
Kaldsbog om, at dens Indkomster i 1580 af den daværende Lensherre
i Akershus Len, Ludvig Munk, blev henlagte til Venebygdens Kirke.
Kirkens Tilværelse er fuldstændigt sikret ved en i Niels Stubs
Op-tegnelsesbøger S. 212 refereret Lagthingsdom af Jan. 1580 om
Jordegods, som havde tilhørt «Romsaas Kapel».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
