Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RINGEBU
159
Hvorledes det har været med Kirker i Venebygden i den
katholske Tid, er ikke sikkert. I Stiftsbogen siges, at Venebygdens Kirke
blev «optaget» 1580, hvorefter man skulde tro, at der ikke havde
været Kirke før. Efter en af Schøning noget uklart refereret Domsakt
af 1579 skulde der dog tidligere have været baade et Kapel paa
Venaasen øverst i Bygden og desuden en Kirke længere nede.
Sandsynlig hænger det saaledes sammen, at Bygden har havt Kirke allerede
i MA., men at denne har været nedlagt en god Stund og først er
bleven gjenoptaget, vel med Bygning af ny Kirke, i 1580; den
samtidige Henlæggelse af den forrige Romsaas Kirkes Indkomster til
Vene-bvgdens K. maa have været ment som Bidrag dertil. Kapellet paa
Venaasen er der vist liden Grund til at tro paa.
GAMLE BYGDENAVNE.
Den Del af Ringebu Sogn, som ligger mellem Frya og Vaala, eller
ialfald den største Del deraf, kaldes endnu Kjøn naas. Navnet findes,
slet skrevet, allerede i DN. XI 130, 1425, hvor Gunstad siges at ligge
i Thy on os.
Navnet synes at maatte have lydt Tjarnáss, af t j o r n, t j a r n, Tjern,’
Vandpyt. Noget Tjern findes ikke.
Strækningen fra Vaala sydover, ialfald til henimod Ringebu Kirke,
findes i adskillige Breve fra MA. kaldet Vekke i mr. Navnet
forekommer, skrevet med forskjellige ortografiske Variationer, i DN. I 223,
1342. III 157, 1333. V 365, 1417. 579, 1456. XIII 7, 1329. 76,
1429; til Bygden henføres Gaardene Bjørge, Bø, Gutu, Vang, Vestad
og det nu ukjendte Ofstad. Navnet bruges endnu, udt. væ’JgJgómm.
Det maa have samme Forled som Gaardnavnet Vekke i Lom (GN. 63).
Bygden i Tromsas Dal sydligst i Hovedsognet benævnes i MA.
Brek ku r og kaldes endnu Brekkum. Navnet findes DN. III 166,
1336. 413, 1402 [se S. 158 L. 16—18 f. o.]. V 398, 1425. 590,
1458. XIII 8, 1329; af Gaarde der nævnes Borgen, Aanna og det
tabte Bjarnarstaðir.
Navnet passer til Bygdelagets Natur ; Gaardene ligge i steilbratte
Bakker, hyppigt indskaarne af Bækkekløfter. Siden Borgen henføres til
Brek-kerne, maa Navnet tidligere have omfattet hele Bygden i Tromsdalen; nu
halden øverste Del efter Kartet det særskilte Navn Spælen (d. e. Halen, — et Ord,
svarende til et oldn. s p e r Ö i 11).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
