Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. ØSTRE GAUSDAL.
195
Gaards Navn har aabenbart medvirket til Feilens Fremkomst. Ved 1ste Led
kan man tænke paa en af de Stammer, man har i r ø k k r n., Tusmørke, og i
røkkva (hrøkkva), vige tilbage, krumme sig, krølle sig. Mulig er dette
Led et Elvenavn; der løber en større Bæk søndenfor Gaarden. Beslægtet
mulig Rekve paa Voss (Rækkuen DN. I 104 og fl. St.).
104. Leikvam. Uclt. leiTcvamm. — Lequam 1520. 1604.Vi.
Lequamb 1668. Leqvam 1723.
* Leikvangr, Legepladsen, jfr. Indl. S. 64 f. under le ikr.
105. Myre. Udt. mfre. — i Myri DN. VII 149, 1330. Myre
1578. Murre 1604. Va. Myre 1668. 1723.
Maa efter Brevet af 1330 antages at være Dat. Ent. af mýrr f.
106. Fjerdum. Udt. fjælömm. — Fierding 1520. Fardum
1578. Fierdrum 1594. 1604.Vi. 1668. Fierdrum med Solom og Schii
Sæterløkke 1723.
Der taler meget for, at Formen fra 1520 peger i den rigtige Retning, og
at Gaardens opr. Navn er Fjóröungr, Fjerdingen. Det kan let tænkes, at
-u n g i Ordets Udgang i Udtalen kunde ændres til -om. Skulde Navnet, som
den nuv. Form nærmest leder til at tro, være sms. med lieimr, maatte det
have været FjarÖheimr eller F j ar ö a r h e im r, med fjorör, Fjord, til
lste Led; men der gives intet her i Nærheden, som kunde kaldes «Fjord».
En saadan Sammensætning forekommer heller ikke ellers i Landet, — om det
ikke skulde være i Fjærem i Klæbu, hvilket dog neppe kan kaldes
sandsynligt.
107. Segalstad. Udt. scégallsta. — Seualstad 1520. Segilstadt
1578. Seiggelstad 1594. Segelstad 1604.Vi- Seigelstad 1668.
Seigel-stad med Schie Sæterløkke 1723.
* Sigvaldsstaðir eller Sigvaldastaöir, af Mandsnavnet S i
g-valdr (S i g v a 1 d i), se S. Fron GN. 26.
108. England med Roisum. Udt. æ’nglann. — af Englande
AB. 105. 1 Ingeland 1520. Engeland OE. 119. Engellandt St. 139.
Engeland t 1578. 1594. 1604. Vi- Engeland 1668. 1723. — Røesumb
1668. Røesum 1723.
Her vistnok Sammensætning af eng f. og land, ikke opkaldet efter
Landet England. — Røisum kan være Dat. af røy sar (Indl. S. 72), men mulig
ogsaa sammensat af dette Ord med heimr.
109. Gryte. Udt. gryté. — Grytenne (Nom.) DN. IX 267,
1442. Gryde ved Engeland St. 139. Grytte 1594. 1604.Va. 1668.
Grvte 1723.
* Grýtin, sms. af grjót n. (Indl. S. 52) og vin.
110. Holen med Hovde eller Kampen. Udt. holen. — a
Holenom DN. III 417, 1404. Hool OE. 120. Huoll 1578. Hoell
1594. 1604. V«. Hoelen 1668. 1723. — Hoffde 1668. Hofde 1723.
Bestemt Form af li ó 11 m. (Indl. S. 56). — Om Hovde og Kampen se
GN. 54 og 88.
111. Tallaug med Taarset. Udt. talå. tarset. — x) Tolda,
Tollaa St. 139. 140 b. Talder Ødegaard OC. 150. Talloug 1668.
1723. *) i Þorsætri DN. III 305, 1375. Taarset 1723.
1 Staar i Haandskriftet, men er oversprunget i den trykte Udgave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
