Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
KRISTIA.NS AMT
95. Østre Gausdal Præstegaard. — a Ræifauelli DN. V 85,
1333. Ræidæwalz sokn DN. III 305, 1375. Redeuall DN. VIII 646,
1530. 1723 nævnes som Underbrng Skierve og Qveene.
Om den i det først anførte Brev nævnte Gaard er denne, er neppe
sikkert, om end sandsynligt. Isaafald maa dog Navnet vist være urigtigt skrevet,
da der ellers neppe kan paavises Gaardnavne, hvori R e i f- findes. R e i
Ö-forekommer derimod i adskillige, [f. Ex. i] GN. 61 i V. Slidre [Reien (a
Ræidinni DN. III 281, 1368)]. Sidste Led kan være rå 11 eller vollr (Indl.
S. 84. 87). For det sidste kan tale, at der Andes en Række Gaarde af Navnet
V oil r nærmest søndenfor Præstegaarden (GN. 96—99). — Navnet, der som
de Aeste gamle Præstegaardsnavne forlængst er gaaet af Brug, har i senere Tid
alm. været skrevet Riddervold; denne Form skal det, efter hvad der blev
Schøning fortalt, have faaet af Vicestatholder Johan Wibe ved et Besøg paa Gaarden.
95 , 3. Kverne. Heder nok i Virkeligbeden Tcveine. — a Hoæini
Brev fra 1330 hos Schøning, a Huæini Brev fra 1340, i Hueini Brev
-fra 1455, i Hweinom Brev fra 1478, ligeledes hos Schøning.
Kommer vistnok af det hos Aasen og Ross anførte Kvein (Hvein, Gvein)
f., i dets Brug om forskjellige Grasarter med tynde og Ane Straa. Navnet lier
kunde være et af Plantenavnet afledet Ord h v e i n i n. Af samme
Oprindelse ere Aere andre Stedsnavne: Hvein ab ygö i Berg Sml. (Bd. I S. 235),
Hveinemo i Høland (Bd. II S. 201) og endel Navne i Bohuslen, Huæine
(Akk., RB. 318; nu Hvena i Røra S. paa Orost), i Huæinum (DN. II 266;
Hvena i Ytterby S.); Huæinariodr (RB. 336; Hvenerød i Halta S.). Hvena
er et alm. Gaardnavn ogsaa andensteds i Sverige. — Jfr. GN. 89, 2.
96. Nørstevold. Kaldes vølj. — til Waller DN. III 443, 1412.
i mykla Velli DN. IV 331, 1362. a myklæ Velli (søndre) DN. V 382,
1421. Wald 1520. Wold (3 Gaarde) 1578. 1594. Woldt 1604.7i,
7i,7i. Wold 1668. Vold (3 Gaarde) 1723.
V o 11 r m. (Indl. S. 87).
97. Midtvold. Udt. mittvøUj. — Mituold 1668.
98. Midtvoldshaugen. Udt. mi’ ttvøUsh a ugen.
99. Sønstevold. Udt. sy’v^svøll. — Sønsteuold 1668.
Sønste-vold med Biørn Engen 1723.
100. Linjordet. Udt. Itnnjóle.
101. Bjørnengen. Udt. bjø’nnængen (neppe rigtigt for
Endelsens Vedkommende). — Anført som Underbrug til Sønstevold 1723.
Vel af Mandsnavnet Björn.
102. Hage. Udt. haga. — i Haga DN. I 145, 1322. i Hagha
(søndre) DN. VIII 322, 1433. Hage St. 139. Houge 1604.72. Hage
med Nebewold 1668. Hage med Næbevold 1723.
Hagi m. (Indl. S. 52).
103. Rokvam. Udt. raJckvómm. — a Ræckuæimi Brev fra
1350, a Rockæimi Brev fra 1355, a Rokwæimi Brev fra 1380 hos
Schøning, a Rækkuæime DN. XIII 33, 1387. Requam 1520. Raquam
1578. Raakvam 1594. Raquam 1604.7i- Raaequamb 1668. Roqvam
med Loqvamslie 1723.
Saavel Formerne i de middelalderske Breve som den nuv. Udtale af
Endestavelsen viser, at den i senere Tid brugte Skriftform er urigtig; Navnet
kan ikke være sms. med hva mm r, men er sms. med li ei mr. Den følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
