- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:1 Kristians amt /
224

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224

KRISTIA.NS AMT

105. Rindal lille. Udt. rinndal. — Ringdall 1604.Vt-
Rin-dall 1668. Rindal 1723.

Samme Navn som GN. 11; ligger ved den samme Elv Rinda, men meget,
længere oppe.

105, 2. Romerike. Kaldes ri’Jçe.

Selvfølgelig Opkaldelsesnavn, efter det bekjendte Landskab; for
Bekvem-lieds Skyld forkortet i Udtalen.

106. 107. Berg sondre og nordre. Udt. bcerg. — Berig 1668.
Berg 1723.

* Berg n. (Indl. S. 43).

106,4. Ringen. Udt. ringen.

Se 0. Gausdal GN. 40,4.

108. Ulland lille. Kaldes v&Uullam• — Lille Vlland 1594.

Se GN. 103.

109. Blakrusten. Kaldes ru’ssta, Dat. russten. —
Blackerust 1668. 1723.

Yed de fleste af de mange med Blak-, Blakke- begyndende Gaardnavne
maa et Tilnavn eller Mandsnavn Blakk r, Blakki ligge til Grund (se Bd.
II S. 159). Her er det vel rimeligere at forklare Navnet direkte af Adj.
bl ak kr, der bruges om bleg, lys Farve. Om rust se Indl. S. 72.

110. Sæter. Udt. sæter. — Settir 1594. Setter 1604.3A.
1668. Sæter 1723.

* S e t r n. (Indl. S. 74).

110. 4. Storstøe. Udt. sto" r støe.

Er en Sæter. Udentvivl af det i Indl. S. 80 under s t o 8 omtalte
Intet-kjønsord Støde, Sted, Plads for noget.

111. Saksum. Kaldes ny’gal, ligesom den følgende Gaard;
Dalen heder sahlcsömmdalen. — a Sokssæymi DN. V 77, 1330 (brugt
som Grændenavn).

Om lste Led i dette Navn er at jevnføre, hvad der er sagt ved Vaage
GN. 185, 1; det maa dog her bemærkes, at Vokalen i Navnets første Stavelse
i Brevet af 1330 neppe vil kunne forklares uden gjennem et Elvenavn som
Mellemled, hvis Stammen lier ligesom i de paa anførte Sted omtalte Navne
er sax-, — Navnet maa antages opr. at være Gaardnavn, Navn paa den
ældste og opr. eneste Gaard i Dalen, der jo, som anført, endnu bærer Navn
efter den (nu et Kapelsogn under Faaberg K. siden 1874; indbefatter GN.
99—114). Bygden er den øvre Del af den ved GN. 11 omtalte Elv Rindas
Dalføre og gaar med et ganske lavt Vandskille over i Auggedalen i V.
Gausdal (se ovfr. S. 210).

112. Nygaard. Udt. mj’gal. — Nygaard 1594. Nyegaardt
1604.Vi. Nygaard (2 Gaarde) 1668. (2 Gaarde) 1723.

De anførte Steder i ældre Jordebøger vedkomme, som det let indsees,
ogsaa GN. 111.

113. Hovland. Udt. hovlanjij. — Hoffland 1594. Hofflanndt
1604.7*. Hoffland 1668. Hofland 1723.

* Hofland, til et Tempel henlagt Land, se Indl. S. 56.

113,3. Jenssveen. lidt. jæ’nssvéa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/4-1/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free