Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. F AABERG
225
11.3,4. Bækkimellem. Udt. bæ’JçJçemilldmm.
«Præpositionsnavn», se Indl. 8. 16.
113,6. Nordengen. Udt. nålænga.
113, 10. Indlæggingen. Udt. innlæjjinga.
D. e. (til Dyrkning) indlagt Land, samme Betydning som i de andensteds
forekommende Navne Indlaget, Indlægget, Indlæggen (Indl. S. 59).
113, 18. Nysveen. Udt. mfsvéa.
114. Kval. Udt. kval — i Hualle DN. V 77, 1330. Houll
1604.1/4. Quallen 1668. Qvahl 1723.
H v ál 1 m., Sideform af h ó 11 (Indl. S. 56).
114.4. Myrliuengen. Udt. mifrlmænga.
Om -liu- se Ringebu GN. 5, 1.
114.5. Skreppengen. Udt. skrcéppcenga.
Der gives endel med Skrepp- begyndende Navne, for hvilke tildels et
Elvenavn synes at ligge til Grund (Bd. il S. 48). Skreppengen findes ogsaa
i Nes Rom. (Bd. II S. 363). I flere Tilfælde, saaledes ogsaa her, fristes man
til i Skrepp- at søge et Plantenavn; men der kjendes ikke noget norsk
Plantenavn af denne Stamme, saavidt jeg ved.
114. 7. Lybæk. Udt. hj’bækk.
Opkaldelsesnavn, efter den tydske By.
115. Trosset. Udt. trasset. — a Trossætre DN. XV 19, 1340.
a Trotzætre DN. III 198, 1344. Trotsæter AB. 106. Troosseter DN.
II 632, 1462. Trondsett (I) 1520. Tresetter 1578. Traasetter 1594.
Throsetter 1604.Vi. Thraasetter 1668. Traasetter (2 Gaarde) 1723.
Jeg har ingen rimelig Forklaring at foreslaa for dette Navn; efter
Omstændighederne kan her ikke tænkes paa nogen af de Oprindelser, som ere
forudsatte for Traastad i Vinger (Bd. III S. 212) eller for Traastad i Skiaaker
(GN. 45).
116. Kolberg. Udt. kalbér. — Kolberig 1668.
Vel Kolberg, sms. med kol n., Kul, et Gaardnavn, der forekommer
paa flere andre Steder; kan betyde: et Berg af sort Farve eller: et Berg, h
volder brændes Kul. Kolaas findes ogsaa oftere som Stedsnavn, kol udtales
ellers nu som lste Led i Stedsnavne alm. i Gudbrandsdalen med lukt o (se f.
Ex. GN. 88,1); men lidt sydligere bruges aaben Udtale (som Vardal GN. 82).
116.3. Valders. Udt. vallers.
Formodentlig kaldet saa efter en fra Valdres indvandret Mand.
116.4. Jorud. Udt. jø’rü.
Navnet er formodentlig gammelt. Det kan, da nærmere Oplysninger fra
ældre Tid mangle, ikke sikkert forklares, men kunde være G y ð n r u ö, af
Kvindenavnet G y ö a.
117. Sonsteli. Kaldes sø’rlia. — Sonstelij 1668.
118. Norsteli. Kaldes nollia. — Norstelij 1668.
118.4. Lishagen. Udt. li’shågan.
118.5. Iluka. Udt. ruka.
Hvis Udtalen er rigtigt opgivet, maa Navnet snarest antages at være Dat.
i bestemt Form af Ruk m. (hos Ross anført ogsaa fra Gudbrandsdalen), en
Rygh. Gaardnavne IV,1. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
