Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
KRISTIA.NS AMT
at antage den for den rette, uagtet den forudsætter, at Navnet allerede tidlig
er blevet meget stærkt forvansket, ialfald i Skrift. Den betydeligste af de to
Elve, som danne det Yasdrag, som ved Jørstad bar sit Udløb i Laagen, heder,
som omtalt ovfi\ S. 210, Jøra, opr. J a ð r a. Om dette Navn nu bruges ogsaa
efter Elvenes Forening, ved jeg ikke; men det er ialfald meget tænkeligt, at
dette har været Tilfældet før. Det var da naturligt at kalde denne Gaard
Joörustaðir efter Elven. Dette kunde nok let tidlig blive til Jo rek
s-staöir. Der spores i Stedsnavne, som i Sproget ellers, en Tilbøielighed til
at indskyde g eller k foran s med efterfølgende Konsonant, og dette sker i
disse Navne ogsaa i Tilfælde, hvori det ikke kan antages, at g eller k
nogensinde virkelig har været hørt i Udtalen. Ofte blev da, som i nærværende
Tilfælde, Navnet yderligere ændret med bevidst eller ubevidst Stræben efter at
lægge en ny Mening ind i det forvanskede Navn. Saaledes skrives adskillige
Gaarde, hvis Navn nu lyder Austad, Auðigsstaðir istedetfor Auöastaöir,
Auðulfsstaðir eller lign. (Bd. II S. 206). En Gaard i Vik i Sogn, som
opr. maa have hedet Hoprustaöir, efter den forbiløbende Elv, der endnu
heder Hopra, skrives i BK. 50 a Hoprekstaöir. Lerstang i Eidanger
skrives i RB. 196. 199 og DN. XI 68 Leiristunir, som maa være rigtigt
(antagelig af Le ir ir, gammelt Navn paa Fjorden her, se «Norske Fjordnavne» i
Festskriftet til Prof. Unger 1897, 49 f.), men i DN. XI 25. 26—28. 69 med
Indskydelse af k Leirixtunir. Piere Exempler ville findes i Thj. VSS. 1882
S. 19 Anm. 1. — Ogsaa en anden Gaard, hvis Navn nu lyder Jørstad, paa
Ytterøen i Trondhjems Stift, findes i den seneste MA. (AB. 25) skrevet
Jorix-s ta dir, men dette er ligeledes en Forvanskning; den virkelige Oprindelse er
her dog ganske forskjellig, da Gaarden efter en meget ældre og paalideligere
Kilde (Ældre Frostathiugslov VIII 19. XV 16) har hedet Jórulfsstaðir,
af Mandsnavnet J ó r u 1 f r.
163.2. Opjordet. Udt. ó’ppjóle. — Opiorde 1723.
163.3. Svesæteren. Udt. sve sætra.
163.5. Sveeu. Udt. svea.
167.6. Haugengroa. Udt. hau ggingröa.
Efter Skriftformen skulde Navuet være dobbelt sms., af haugr, eng
og ró (se Indl. S. 69 under rå). Efter Udtalen er det vel rimeligere, at det
er enkelt Sammensætning, og at Haugging- er en Udtaleform af Hogging f.,
der hos Aasen anføres brugt i samme Betydning som Hogster, Sted, hvor
Skoven er hugget ned.
165. Mælum med Bratland. Udt. mæ’Iómm. brdttlann,. —
!) Mædhaleims (Gen.) DN. III 116, 1320 (trykt efter Afskrift af"l439).
Mellym 1520. Mellom 1578. 1594. 1604.7i. Mellum med Bratland
og Dißerud 1668. Mellum med Traasettervolden og Diserud 1723.
2) Underbrug til Mælum 1668; synes derimod 1723 at have været
eget Brug.
’) M e ö a 1 e i m r, Mellemgaarden, sms. med h e i m r.
2) * B r a 11 a 1 a n d, af Adj. b r a 11 r.
Det 1668 og 1723 anførte Underbrug Diserud er det nuv. GN. 157.
16S. Øfstedal. Udt. øfsttäl - a Dall DN. III 169, 1337
(uvist, om denne Gaard der er ment). a Dali DN. XII 116, 1413.
121, 1416. Dall 1520. Dallenn DN. XI 794, 1556. Dall 1578.
1594. Øffuerstedall 1604.72. Øffstedall 1668. Øfstedahl 1723.
De ældste af de anførte Steder i DN. og Jordebøger (til og med 1594
indbefatte ogsaa de to følgende Gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
