Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
KRISTIANS AMT
* Bjarnarstaðir eller B j a r n a s t a ð i r, af et af Mandsnavnene
Björn eller Bjarni.
3. Fægring. Udt. fægring. — Feyringen 1616. Feigring 1669.
17 23.Va-
* Eeg ringår (Flt.), som Navnet skrives i MA. paa de to Steder paa
Romerike, hvor det ellers forekommer, paa Lørenskogen og som Navn paa
Sognet og Herredet Fering ved Mjøseu (Bd. II S. 278. 422); paa disse Steder
er ikke g bevaret i Iste Stavelse i den nuv. Udtale, som her. Navnet er dannet
a-f Adj. fagr og er vel i Mening ligt med det ældre sms. Navn Fegrin,
af fagr og vin, som man har paa Tyristranden i Hole. Om det har været
Hankjøns- eller Hunkjønsord, kan ilcke sikkert bestemmes efter de ældre
Skriftformer, som haves.
3,3. Stykket. Udt. stylte.
4. 5. Myre nordre og sondre. Udt. mý’re. — Myrre 1669.
Myre 1723.Vé.
* Mýrar, Flt. af m ý r r f., Myr.
5. 1. 3Iyre mellem. Kaldes mittmýre. — Myerhuall 1616.
Myrvold 1669. Myrvald 1723.74.
Gaarden maa efter de ældre Skriftformer antages at have hedet
Myra-li v áll, sms. med hvá 11 m., hvorom se Indl. S. 56 under h ó 11. I 1723
synes under dette Navn indbefattet hele det nuv. Søndre Myre; senere maa
det være indskrænket til Farten Brugs-No. 1 (med de derfra senere udgaaede
No. 2—6), og nu lader det til helt at være gaaet ud af Brug.
5.2. Sørengen. Udt. sørænga.
5.3. Myrstnen. Udt. mifrstíigúa.
5.7. Myrvoldstuen. Kaldes mijrstugua.
5.8. Myrvoldsæteren. Kaldes mýWsœtra.
6. Hellerud. Udt. hceßeru. — Helgerud 1616. Helgierud
1669. Helgerud 1723.74.
Hvis man kan stole paa de anførte Skriftformer, maa Gaarden have
hedet H e 1 g a r u Ö eller H e 1 g u r u Ö, af Mandsnavne! H e 1 g i eller
Kvindenavnet Helga, og lg er da i Udtalen mod Sædvane gaaet over til 11,
hvorpaa der ogsaa lindes andre, mere eller mindre sikre Exempler i
forskjellige Landsdele, se Bd. 1 S. 249. II S. 159 og Hist. Tidsskrift, 3die R.,
IV S. 297.
7. Gaukstad. Udt. gatCksta. — Gagstad 1616. Goustad 1669.
Gougstad 1723.7b. ’ ’
Maaske G a u k s s t a ð i r, af Mandsnavnet G a ii k r. Dette kau nu kun
paavises i et enkelt islandsk Exempel fra 10de Aarh. (Gaukr Trandilsson,
Munchs Samlede Afh. IV 521). Der er dog flere norske Gaardnavne, som
synes at pege paa det som Iste Led (jfr. Gaukstad, GN. 84 i Lom); men der
kan i flere Tilfælde, saaledes ogsaa her, være Tvivl, om ikke dette snarere er
Mandsnavnet Gaut r. Gautsstaðir kunde blive til Gaukstad, efterat t i
Mandsnavnet var bortfaldet i Udtalen, paa Grund af den ofte fremtrædende
Tilbøielighed til at indskyde k foran s med efterfølgende Konsonant. Se
Bd. IV,1 S. 59.
8. Øfstedal. Udt. ø ff stal - Øfsdall 1669 (var da Underbrug
til Hegge GN. 38. 39).
* Øfstidalr, Øverste-Dal, efter Beliggenheden øverst i et lidet fra
Mjøsen opgaaende Dalføre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
