Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. BIRI
19
108. 13. Nerengen. Udt. né’rcenga.
109. Skunberg. Udt. skunnbcér. —Skonberg 1669.
Schond-berg 1723.74.
Se tinder GN. 110.
110. Saksberg. Udt. sáMsbcér. — Sagßberig Engeslet 1669.
(Jfr. GN. 113).
GN. 109 og 110 ere Nabogaarde. Da begges Navne ende paa -berg, er
der Sandsynlighed for, at de ere Parter af en engang samlet Gaard Berg,
som have faaet særskilte Navne. Saksberg er opr. *Saxaberg, sms. med
Mandsnavnet S a x i, meget brugt i MA. og endnu kjendt paa fl. St. Se
PnSt. S. 211. Det ligger da ogsaa nær at søge et Personnavn som 1ste Led
i Skunberg, og dette kan da neppe være andet end, som S. B. antager, det
under GN. 73 ovfr. omtalte Skúmr. I *Skúmsberg kunde m s blive
til ns, som t. Ex. i Pransvold, Trøgstad GN. 56, af opr. *Framarsvollr
(i Framsvallum RB. 290), og i den derved fremkomne Form Skunsberg
kunde s bortfalde som i Dagfinrud, GN. 62 ovfr. Sikkert er dog dette ikke,
da der ingen saadanne Forandringer er indtraadt i Navnet Skumsrud, GN.
73 ovfr.; men man kan maaske finde nogen Støtte for Formodningen i Navnet
Skonhovd i Yardal (GN. 38).
111. Gjøsti. Udt. jø’ssti. — Jøesti Engeslet 1669.
Da Gjøssøen i Hitteren (GN. 50) er opr. Geitisøy (af Mandsnavnet
G ei tir, se PnSt. S. 87), kunde Navnet her være opr. Geitstigr,
Gjede-stien, af geit f., Gjed; jfr. Gisti i Gjerdrum (Bd. II S. 301, hvor dog dette
Navn ikke findes anført sammen med andre Navne af denne Oprindelse).
Navnet kunde passe til Beliggeuheden.
112. Snarturn. Udt. snaltömm. — a Snarteimi DN. VII 197,
1344 (trykt Suarteimi). Jfr. Oplysningerne om Sognets Navn S. 16.
Snertinn, Snærtheim 1520. Snertem JN. 300. Snertim 1578.
Snart-him 1595. Snarttem 1604.7i. Snortumb 1669. Snarturn 1723.
Snarteimr, Sammensætning af h e i m r med et Ord, dannet af en
Stamme snart-. Af denne ere ret mange Stedsnavne udgaaede (foruden dette:
Snarteland i Fyrisdal, Snartemo i Hægebostad, Snorteim i V. Slidre,
Snorte-land i Skudenes, Snertingdalen i V. Gausdal, Snerting paa Inderøen), men
de ere neppe alle at forklare ens. En Del af dem kan sættes i Forbindelse
med Snart m., en Brand, en anbrændt Stok, og forklares som Steder, der ere
ryddede ved Brænding (se Thj. VSS. 1882 S. 12. Bd. IV, 1 S. 205). Her
kunde man antage som 1ste Led et Elvenavn S n o r t (om Snartumselven); i
Rendalen findes der et Elvenavn Snerta. Navnet her er dog ikke anført i
Saml. af Elv.
113. Segaard. Udt. se gal. — Segaard DN. XIII 55, 1410
(Afskrift fra 17de Aarh.), i Siggagardh DN. III 553, 1441. Siggardt
1520. Segal JN. 300. Seegaardt 1578. 1595. Segaardt 1604.7i.
Sægaard 1669. Seegaard med Saxberg 1723.
Siggagarör, af Mandsnavnet Siggi, «Kjæleform» af Sigurðr
eller et lignende Navn (jfr. Indl. S. 37). Se Ldsbl. 374. PnSt. S. 213. Paa
denne Gaard har vel Snertingdalens oprindelige Kirke staaet, jfr. J. Nilssøn
S. 300; den har vistnok existeret allerede i den katholske Tid (O. R.).
113, 3. Smedstad. Udt. smé’sta.
Vistnok Opkaldelsesnavn. »
113,6. Korsveijordet. Udt. Jcarsvægjóle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
