Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. "VARDAL
29
2. Skyberg. Udt. sjybcéf. — Skybergh St. 157 b. Schiøberrig
1595. Skiøberg 1592. 1604. V*. Skylberig 1616. Skyberig 1669.
Schyberg 1723. Vé.
Navnet lindes ogsaa i Ringsaker, i Brandval og i Øier; i Ringsaker
skr. Skyghæbergh i 1387 (DN. III 169) og i Øier Skyghebergh i
1397 (DN. I 403). O. R. antager (Bd. III S. 26. IV, 1 S. 178), at man ikke kan
tænke paa et opr. Skýjaberg, af ský n., Sky, naar der paa to Steder
skrives Skygt- allerede i 14de Aarh. Da en Form S k y g e- eller S k y g
a-imidlertid er umulig, bliver der dog vel ingen anden Udvei end at antage
gh (g) som Betegnelse for j; Skýjaberg maa da betegne en Høide, man
tager Vejrvarsler af, naar Skyerne naa ned til den (S. B.).
3. Viberg. Udt. vibbiér. — Welberg St. 157 b. Viiberrig
1595. Wiberg 1604. Vá. Wiberrig 1669. Wiberg 1723.72-
Vel opr. Viöarberg, sms. med Gen. af viðr m., Skov (Indl. S. 85).
3.3. Hageengen. Udt. hagåcenga.
3.4. Misbakken. Udt. ni’lsbaklcen.
3.5. Olestuen. Udt. olestügüa (!).
3.6. Perstuen. Udt. perstügüa.
4. Nordengen. Udt. nö’længa.
5. Nord engen lille. Kaldes váíhlœnga.
6. Brekken. Udt. bræklcen (!).
Af brekka f. (Indl. S. 45).
7. Glæstad. Udt. glæsta. — Gliastad DN. II 751, 1504.
Glistedt 1520. Gledstadt 1578. 1595. Glestad 1592. Gledstad 1604.1/1.
Glædstad 1669. Glæstad 1723.Vi-
Navnet findes foruden her ogsaa i Ringsaker (skr. a Gliastadhom
i 1475, DN. II 616) og paa Hitteren (der nu i Formen Gløstad, skr. ligedan
AB. 60). Efter disse Skriftformer synes den opr. Form at være Gljástaðir.
Iste Led kunde have sproglig Sammenhæng med glj å, at skinne, glitre,
og kunde derefter formodes at være et gammelt Elvenavn, hvilket vilde
passe vel til Gaardenes Beliggenhed paa alle 3 Steder. Efter Vigfussons
Ordbog skal Gljá endnu bruges som Navn paa en islandsk Elv. Se Bd.
III S. 5.
7,4. Haugen. Udt. liauen.
7, 5. Haugslaatten. Udt. hau’Jcslåtten.
Se Indl. S. 76 under sláttr.
8. Solbjor. Udt. solbjør. — Solbierghir (Akk.) DN. III 381,
1393. Solberg DN. II 751, 1504. Solbergh 1578 (da øde). Solberg
1616. 1669. 1723.74.
Sólbj argir, Flt., eller i Ent. Solbjerg. Navnet er ligetydigt med
det endnu oftere forekommende Sólbergar (se Indl. S. 43 under bj Qrg).
Det kan betegne et Sted, som ligger i eller under en mod Øst vendende
Skraaning, bag hvilken man fra østligere Steder, hvor Navnet maa tænkes
givet, ser Solen gaa ned (jfr. t. Ex. Bd. I S. 11), men efter Beliggenheden
er vel Betydningen her: solbeskinnet Bjerg (jfr. Sollien, Solbakken o.’lgn.).
9. Gubberud. Udt. gubberu. — Gubbarud DN. II 751, 1504.
Gubberud 1723.7s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
