Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
59
stodum DN. II 336, 1374. Hanastadha DN. IX 316, 1462.
Hana-stad DN. I 703, 1493. Hanestadt DN. II 837, 1539. Honnestad St.
164. Hannestadt 1578. 1595. Hannestad 1604.’/i. 1668. 1723.Vi.
Hanestad forekommer oftere paa Østlandet som Gaardnavn. Endel af
disse Navne kunne vel komme af hau i, Hane, som Mandstilnavn, eller ogsaa
af et Mandsnavn H a n i, hvortil der findes Spor i Sverige og Danmark
(Lundgren S. 96. O. Nielsen S. 40). Men naar Gaardnavnet her ogsaa findes
skrevet H u n a s t a d i r, er vel dette det oprindelige her, og det kommer
her altsaa af Mandsnavnet H ú n i, som i Oldn. er bevaret i Hunasun (DN.
V 273) og ogsaa har været brugt i Danmark og Sverige (PnSt. S. 136). Ved
dette Gaardnavn forholde Formerne Húnastaðir ogHanastaðir sig
til hinanden som Formerne Hiinaborg ogHanaborg ved Gaardnavnet
Haneborg i Urskog (Bd. II S. 167). — Af Mandsnavnet Hüni kan Hanestad
maaske ogsaa forklares i enkelte af de andre Tilfælde, det forekommer. Se
Bd. III S. 243. IV, 1 S. 188.
62,2. Majer ostre. Jfr. GN. 197.
63. Hensvolden. Udt. hæ’nrt,svållen. — Hemßuold St. 164 b.
Henßvold 1616. 1669. Hensvolden 1723.Vi.
* H e Ö i n s v o l I r, af Mandsnavnet H e ð i n n, der efter Aasen
(Navnebog S. 22) endnu bruges ved Flekkefjord i Formen Hein. Som Iste Led i
Gaardnavne har det nu Formerne Hens-, Heie(s)- og Hei(s)-, som oftest Hes-.
Se PnSt. S. 120.
64. Spærsrud. Udt. spælsu. — Sperßrud 1616. 1669.
Spers-rud 1723.Vi-
Ved Gaardnavnene Sperstad i Skiptvet (Bd. I S. 80) og i Skiaaker (Bd.
IV, 1 S. 36) er ogsaa for dette Navns Vedkommende fremsat som en usikker
Formodning Forklaring af s p q r r m., Spurv, brugt som Mandstilnavn eller
mulig som Mandsnavn. Da Sperstad imidlertid i MA. begge Steder findes
skrevet S p e r r i-, har S. Bugge (Bd. IV, 1 S. 241) antaget, at 1ste Led kunde
være S p e r r i s-, Gen. af et Mandsnavn S p e r r i r, svarende til det i
Angelsaksisk forekommende S p e r r i. Denne Forklaring tør da antages ogsaa her,
hvis dette Navn, som af O. R. ment, kan have 1ste Led fælles med
Gaardnavnene Sperstad. Medens disse begge udtales med r i 1ste Stavelse, have vi
dog her «tykt2 1, hvad der kunde gjøre en anden Oprindelse sandsynligere.
65. Tanberg. Udt. tcévynþ&r. — Tanndberg DN. XI 794, 1556.
Tanndeberrigh 1578. Thonnberg 1592. Thanberrig 1595. Trannberg
1604. Vi. Trand berig 1669. Tandberg 1723.Vi.
* Þ o r nb erg, af o r n m., Tjørn, Tornebusk (Indl. S. 82), altsaa et
med saadanne Buske bevoxet Berg. Denne Form har Gaardnavnet Tanberg
bevislig havt paa to Steder, i Norderhov og Sande Jb., og det samme
gjælder udentvivl her ligesom i de andre Tilfælde, hvori det forekommer: i Bærum
og to Gange i Modum. Se Bd. II S. 140.
66. Buskebakke. Udt. biCsslcebáklce. — Buske Backe St.
162 b. 1578. Buschebach 1595. Buschebacke 1604.Vi.
Busckebache 1669. Buschebacke 1723.Vi.
Busk m. bruges efter Aasen nu paa Østlandet om en Klynge af
Smaa-træer og kan vel have været optaget i Sproget allerede i MA. Usms.
findes Ordet som Gaardnavn i Ental i Aasnes i 16de Aarh. og i Flt. i
Trøgstad i RB. Jfr. Bd. I S. 32.
66,2. Malerhaugen. Udt. malerhaugen.
67—69. Faarlund søndre, ostre og vestre. Udt. falunn. —
a Fyrylundi DN. III 298, 1373. Faarlundt 1520. Forlunnd 1578.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
