Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANS AMT
Rognstad forekommer paa fl. St., men kun her i Form fra MA. Denne
forklares PnSt. S. 193 som * R o g n u s t a ði r, af det i Norge i MA. ikke
ualmindelige Kvindenavn Ragna Da -mfn- ellers betegner -fn-, synes
det sandsynligere at forstaa Navnet som *R o f n u s t a Ö i r, af et Kvindenavn
* R a f n a (H r a f n a), der vel ikke er paavist ellers, men vel kan have
existeret enten som et opr. Navn eller som Kjæleform af R a f n h i 1 d r
(H r a f n h i 1 d r). Ved andre med Rogn-, Rogne- begyndende Stedsnavne,
for hvilke ingen tilstrækkelig gamle Former ere bevarede, kan man, foruden
paa Kvindenavnet Ragna eller andre med R a g n- begyndende Personnavne
(særlig R a g n h e i 8 r), ogsaa tænke paa Trænavnet raun (Rogn) samt paa
Adjektivet r a n g r (vrang).
57,2. Steinsveen. Udt. steinsvéa.
57. 3. Hassel. — Haßel nævnt 1616 som Underbrug til Rognstad.
58. Dyren. Udt. dy rin. — a Dyrini DN. III 219, 1348. af
Dvrini RB. 263. a Dyrinnæ DN. V 395, 1424. Durinn 1520. Dyrine
DN. III 852, 1554. Dørrenn 1578. Dyrrenn 1592. 1595. 1604. Vi.
Dyrren 1669. Dyren 1723.L/i.
Dýr in, sms. med vin. Iste Led kan være enten Adj. dyr r, dyr,
kostbar, kostelig, ypperlig, eller d ý r n., Dyr. Det sidste maatte snarest
sigte til Elgsdyr, eller til Hjort; ialfald den første af disse Dyrearter har
vistnok langt tilbage i Tiden havt vid Udbredelse i Norge. Samme Navn
haves i Formen Dyri i Løiten. Se Bd. III S. 117.
58,2. Anflnsæteren. Udt. åi^nfinvjscetra.
Af Mandsnavnet Anfinn (A r n f i n n r).
59. 60. Balke østre og vestre. Udt. bé’lke. — capella de
Bælkæ PN. 133. Balkæ sokn DN. II 282, 1359. Balka s. DN. II
394, 1389. Balka sokn RB. 235. 251. 277. 433. DN. IX 260, 1440.
I 633, 1465. Bakæ s. (1) DN. II 450, 1407. Balkæ s. DN. VII 362,
1414. Balke sokn DN. XII 207, 1466. a Balkæ DN. I 224, 1343
(østre Gaard). III 219, 1348 (østre Gaard). V 182, 1360 (vestre
Gaard). II 470, 1413. a Balka DN. II 394, 1389. II 620, 1458
(ostre Gaard), i Skorobalka RB. 251. Baleke 1578. 1604. Vi,Vi.
Balcke 1669 (2 Gaarde). Baiche 1723.Vi,Vi.
B a 1 k i m. Haves som Gaardnavn ogsaa i Rygge og i Løiten, paa
første Sted skrevet i MA. som her. Maa være af samme Stamme som balkr,
b o 1 k r, der brugtes og endnu bruges om en Skillevæg, f. Ex. mellem
Baa-sene i et Fjøs, ogsaa om det af to saadanne Vægge indesluttede Rum. Ordet
sigter vel som Stedsnavn til en langstrakt Forhøining. Se Bd. I S. 348. III
S. 106. — Kirkested. Egen Præst nævnt DN. I 224. II 394. (O. R.).
61. Klavestad. Udt. Måvasta. — Kløffuestad St. 162 b.
Klaffue-stad St. 165. Klaffuestad 1604.Vs. 1616. 1669. Klavestad 1723.Vi.
*KlafastaÖir. Navnet findes ogsaa i Skjeberg, i 1344 skr. a
Klafuastadhom (DN. IV 229). Der er ikke noget andet kjendt Ord,
som kunde være 1ste Led her, end det endnu brugte klafi m., som
betegner noget kløftet, noget som har to i Vinkel sammenstødende Grene (f. Ex.
Klaven om Husdyrs Hals); om Navnet virkelig kommer deraf, bliver dog
usikkert, klafi findes en enkelt Gang brugt som Tilnavn paa Island, hvor
der ogsaa er en Gaard Klafastaöir, omtalt allerede i Haröar saga (S. 61).
Se Bd. I S. 240. Jfr. ogsaa Klafstad i Romedal (Bd. III S. 144).
62. Hanestad. Udt. hånasta, hånnasta. — i Hunastodum
DN. V 130, 1343. a Hanastadum DN. III 216. 219, 1348. i
Hana-stadum DN. II 282, 1359. a Hanastodum DN. X 58, 1364. a Huna-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
