Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
73
151. Grimstad. Udt. grimmsta. — a Grimustadum DN. III
106, 1316. i Grimastadum (neste Gaard) DN. IV 303, 1357. i
Grimæ-stodum (mellemste Gaard) DN. II 329, 1372. i Grimestodum i
Smizgardenum DN. II 336, 1374. i Grimæstaudum (sonste) DN. VI
344, 1379. i Smidzsgardinum i Grimæstodum DN. VI 350, 1381.
Smidzgarden a Grimmæstadum DN. V 395, 1424 (jfr. S. 394).
Grime-stadher (Akk.) DN. III 487, 1425. a Grimmæstadum DN. X 112,
1425. Grimestader (Akk.) DN. I 568, 1442. Grimstadhe DN. V 650,
1477. af Grimastadhom AB. 102. Grimestedt 1520. Grimstad OE.
118. Grimestadt 1578. Grimstad 1595. 1604.7a. 1669. 1723.7a.
Grímustaðir, af Kvindenavnet Grima, som vistnok kun kjendes
fra Island, men tindes der allerede i 10de Aarh. (Landn. 67). Et Elvenavn
Grima synes forudsat i flere Gaardnavne (jfr. S. Land GN. 76), men
kommer vel ikke her i Betragtning. Parten Smiösgarör af det gamle
Mands-navn Smi Ör. Se PnSt. S. 95.
152. 153. Serstad østre og’ vestre. Udt. sersta. — a
Serep-stadum DN. X 58, 1364. i Serepstadum (østre) DN. II 318. 319,
1370. i Serefstadhom (nedre østre) DN. III 377, 1392. i Serefstadum
(østre) DN. II 451, 1408. i Serepstadum (østre) DN. II 470, 1413.
X 94 (østre), 1413. i Seræstadæ (østre) DN. II 684, 1483.
Sere-stadhe (østre) DN. II 845, 1541. Seresta (østre) DN. II 855, 1547.
Serestad, Serstadt 1520. Serestadt HC. Sirstadt 1557. Sierstadt
1578. 1592. Schierstad 1595. Sierstad 1604.7a,7a. Seyerstad 1616.
1669. 17 23. Vi,Vi-
* Særeifsstaöir? I Hjartdal haves et Gaardnavn Særsland (GN.
8. 9), der synes at have samme 1ste Led som Navnet her i Toten (skr. a
Særepslande, a Sær efslande DN. XV 45, 1424, i 1585 Sørißland og
i 1602 Serislannd). Det ligger da nær i dem begge at søge en
Sammensætning med et Mandsnavn eller et Tilnavn. Mest ligetil vilde det ligge at se
et særefr, Sø-Ræv, brugt som Tilnavn, i 1ste Led, og saaledes synes O. R.
at have gjort ifølge den af ham i «Norges Land og Folk.» VIII. Bratsberg
Amt. D. 2 leverede Fortegnelse over gamle Former af Stedsnavne, da han der
(S. 481) antager den opr. Form af Særsland at være Særefs land. Da
særefr imidlertid er et forresten aldeles ukjendt Ord, tør vel den rette
Forklaring være en anden. S. B. antager, at S er ep s-, Serefs- og Sær ep s-,
S ære f s- er at forstaa som Særeifs-, Gen. af et Mandsnavn sms. med
Adj. r ei f r, munter, der danner sidste Led i andre Mandsnavne; saaledes
findes Sigreifr og Bótreifr paa svenske Runestene (se E. Brate och
S. Bugge, Runversar. Stockh. 1891, S. 130 ff.), det første af disse i en enkelt
Indskrift (Liljegren, Run-Urkunder, S. 71) i Formen seref (Akk.). Efter
den sidste Form kunde man, da ogsaa i norske Personnavne Sig- er gaaet
over til Se-, Sæ- (t. Ex. Sevat af S i g v a t r, se Aasens Navnebog S. 39),.
fristes til i de to Stedsnavne at antage Sigreifr som 1ste Led. Men
nævnte Overgang af Sig- til Se-, Sæ- sees dog ikke i Norge at være udviklet
saa tidlig som i 14de Aarh., hvorfor Navnet vel maa være et ellers ukjendt
Særeifr, sms. med sær m., Sø.
152,5. Seiersluiid. Udt. sei’erslunn.
Navnet øiensynlig givet efter den tidligere gjængse Skrivemaade
Seierstad for Serstad.
153,2. Skogen. Kaldes s&rstasTcauen.
»
153,4. Gunnerstueii. Udt. gunnerstügua.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
