Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
85
*Róaldsstaðir, af Mandsnavnet Roald (R ó a 1 d r, ældre Hróaldr).
Opr. Rolfsstaðir, af Rolfr (Hrolfr), vilde have givet «tykt» 1. Se
PnSt. S. 205.
210. Nygaardsæteren. Udt. ny’galsætra. — Nygaardsæter
1723.7B.
210, 2. Skinnerud. Udt. sjinneru.
* Skinnar a ru Ö, sms. med skinnar i, Garver, Bundtmager, jfr.
GN. 194,3 ovfr.
211. Holmstad. Udt. halmsta. — Holmestad 1592. Holmstad
1595. 1604.74. Holmbstad 1669: Holmstad 1723.72.
*Holmsstaðir, af Mandsnavnet H o 1 m r, temmelig almindeligt i
Norge i den senere MA. (ikke paa Island) og endnu brugt paa Østlandet.
Se PnSt. S. 133.
211, 2. Lysgaard. Udt. lý’ssgal.
Ogsaa her gjælder det under GN. 181, 4 anførte.
211, 3. Sveen. Udt. svea.
211.5. Vestby. Udt. vcessbý.
211.6. Bækken. Udt. bæ’kken.
212. Brennsæteren. Udt. bræ^nsætra. — Brensæter 1723.7s.
212, 2. Braaten. Udt. bra tan.
212, 9. Skibsvolden. Skal kaldes ny’gal.
Se GN. 147,5 ovfr.
213. Kroken. Udt. Tcrolen. — Kraagen 1723-78.
Bestemt Form af krókr m. (Indl. S. 62).
215. Høveraasen. Uclt. høveråsen.
216. Hoveren. Udt. hø vern (Dat. høvra). — Hofren 1669.
1723.7b.
iEr opr. vel Navn paa et Vand. En Grænd Hø’vroa, mest Sætre» (NG.
Mscr.). Det Vand, ved hvilket Gaarden ligger, antages Bd. II S. 416 engang
at have hedet Garsjøen; hvis dette er saa, maa Vandet i sin Tid have gaaet
under 2 Navne, da Høveren maa være gammelt Navn. De mig bekjendte
Navne, der kunne sammenstilles med dette, ere Høvren, en Sæter i Gran
(GN. 275), udt. Høvra med lang Vokal og Enstavelsestone, Høvren, Vand i
S. Aurdal paa Grændsen mod Hallingdal (Udtalen ukjendt), og Høvringen,
Fjeld i Gudbrandsdalen. Den opr. Form af Sønavnet her synes at maatte
være Hyfrir m., som maa være beslægtet med oldn. hyfri n., den Del af
Sælen, som hviler over Trækdyrets Ryg. Efter S. B. høre alle disse Ord
sammen med gammelhøitydsk hovar, Pukkel. Oldn. hyfri og dermed
beslægtede Ord vil da betegne: som hører til, ligger paa, fører over en Pukkel
(i Stedsnavne at forstaa om Høide eller Høideparti). Vandet her ligger mellem
Høiderne paa Grændsen mod Hurdalen, Høvren Sjø i Aurdal paa Vandskillet
mellem Valdres og Hallingdal, Høvren i Gran i Nærheden af to Høider, som
paa Kartet kaldes Høverenhøgderne.
216, 1. Bakken. Kaldes høverbalcken.
216, 6. Stoilatjordet. Udt. stø"flatjöle (saa opgivet).
Stedet ligger maaske ved ovennævnte Vand paa en Flade ved en
Baadstø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
