Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. JEVNAKER.
119
118. Tronrud. Udt. tromiru, — Tronnderud St. 171.
Trund-rud 1667. Tronrud 1723.Vi.
Þróndarruð, af Mandsnavnet Trond (Þ r ó n d r). Se PnSt. S. 265.
119. Præst-Ensrud. Udt. præsst-einsru. — Ensrud i Jordeb.
c. 1600. Hensrud (Underbrug til Præstegaarden) 1667. Eensrud
Engeland, brugt af Sognepræsten 1723.
* Einarsruð, af Mandsnavnet Einar (Einar r). Se PnSt. S. 61.
120. Halvorsrud. Udt. hœ’Hvólsu. — Halduorsrødt 170 b.
Halffvordsrucl 1667. Halvorsrud -1723.1/4.
* H al 1 va r Ö sr u ð, se 0. Toten GN. 23. Se PnSt. S. 114.
121. 123. Olum østre og vestre. Udt. olómm. — Olin St.
171? Ollem 1604.Vi. Olim 1616. Olimb, Ollim, Ollum 1667 (3
Gaarde). Ollim 1723 (3 Gaarde).Va, Va,Vi; den sidste af Gaardene,
Mellem Olim, dengang brugt under Vestre 0.
* 01 e i m r. S. B. antager Navnet for sms. med ól, ål f., Rem (af
Læder), der dog i Stedsnavne maa have havt en noget videre Betydning, i
Lighed med det beslægtede á 11 m., Stribe. Om Anledningen til Navnet kan
intet sikkert siges. Jfr. Olberg i Trøgstad, GN. 159 (Bd. 1 S. 28). I Formen
i St. tindes vel den hyppige Sammenblanding med Navne sms. med vin.
121,2. Slaatbraaten. Udt. slattbråtån.
122. Gullen. Udt. gulen. — Gullyn Fornm. s. IX, 381. Gulden
1520. Gullenn 1578. 1595. 1616. Gulden 1604.Va. Gulden rned
Liecher 1667. Gulden 1723.Va.
Gul lin, sms. af gull u., Guid, og vin (jfr. Indl. S. 39). Findes
ogsaa i Aas, i Nes Rom., i Vinger og i Gran. Se Bd. II S. 64. III S. 210.
122.2. Aslaksrud. Udt. asslaksru (mon ei åslakkru ?).
Af Mandsnavnet Aslak (A s låk r). Se PnSt. S. 17.
123.3. Langdalen. Udt. langdælen.
123.4. Torgersbraaten. Udt. tørrjersbratan.
124. Kinge. Udt. \innge. — Kinge 1666. 1667. 1723.Vi.
Er vist Dat. af k e n g r m., nu Kjeng og King, der nu bruges om en
Jernkrampe (som drives ind i en Gjenstand med begge Ender og danner en
aaben Bugt oventil), men i ældre Sprog ogsaa om andre lignende Bugter.
Gaarden ligger paa en Aasside; lige bag Husene er der en Indsænkning ind
i Aasen med flad Bund, ret skarpt begrænset af Aasvæggene og af Form ikke
ulig en aaben Krampe. Det synes, som om Navnet skriver sig fra denne.
125. Gaardsrud. Udt. gå’lsü. — Goßrud 1592. Gorßrud
1604.Vi. Gaard tzrud 1616. Gaarsrud 1667. 1723.Vi.
Garðsr uö?, af det gamle Mandsnavn G a r ö r, hvorom se PnSt. S. 79.
Anden Oprindelse er dog vel ogsaa mulig. S. B. antager, at det kan være
opr. *Gásaruð, af det gamle Mandsnavn G á s i (PnSt. S. 80), med Indskud
at’ r foran s med efterfølgende Konsonant, som t. Ex. ved Hogsmørk i Aas
(GN. 20), der i Udtalen lyder Hørsmørk (Bd. II S. 54). Navnet lier findes
dog ikke anført i PnSt.
126. 127. Greftegrev nordre og søndre. Udt. græfftegrév. —
Grattagref(l) Fornm. s. IX 364. i Græftagræfui DN. II 112. 113,
1317. Grethengref Reg. 32, 1411—1412. Grefftegreff 1520. Greffte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
