Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
KRISTIA.NS AMT
g ro ff 1578. Grefftegraff 1592. Grefftegreff 1595. 1604. Vi,Vi. 1667
(2 Gaarde, Søndre G. med Viberg). Greftegref 17 23. Vi, Vi-
* Graptargref, sras. øf g r q p t r m. (i nuv. Folkesprog Greft f.),
Gravning, Grav, gravet Fordybning, og gre f n. Det sidste kjendes kun
i Betydningen Græv, soru ikke passer godt til Forklaring af Stedsnavne. Det
er maaske et ellers ukjendt Ord gref n. med Betydning af gravet
Fordybning (jfr. Indl. S. 52 under grof). Det er vel det samme Ord, som ellers
liaves som Stedsnavn i de usms. Navne Grev i Vaage, Greve i Haus os
Grøva i Vefsen samt som Iste Led i Grevegg i Trøgstad. Se Bd. IV, 1 S. 77.
126,4. Trasscrud. Udt. trasseru.
Hænger maaske sammen med Folkesprogets traassa, trassa: egentl.
trodse, men ogsaa: stræbe ivrigt efter, holde længe ud, jfr. hos Ross. Adj.
traassen: anstrengende, besværlig, møisom. Her vel om et Sted, det vilde
koste meget Arbeide at opdyrke.
127.2. Blinkenberg. Udt. Mi’nnkeribéér.
Jfr. GN. 136.
127.3. Tømte. Udt. tømmte.
128. Skaarud. Udt. slca ru, slwru. — Skarrudt 1592.
Schaa-rud 1667 (Rydningsplads). 1723.Vs.
Skorraruð? Baade dette Navn og Skaarud i Gran (GN. 190) kan
komme af Mandsnavnet S k o r r i, der oftere tindes brugt i den senere MA. i
Borgesyssel. Se Ldsbl. 388.
129. Hvaterud. Udt. vaterü. — Huaderudt 1520. Huatterudt
(øde) 1578. Hvaterud 1595. 1667. Hvatterud 1723.Vi.
* Hvataruð; kunde tænkes at komme af Adj. hvatr, hurtig, rask,
om Jorden i Betydning: drivende. S. B. antager, at Navnet kan være sms.
med det gamle Mandsnavn Hva ti, der forekommer som Navn paa en norsk
Landnamsmand paa Island (PnSt. S. 138) og kan være en Kjæleform af
Navne paa -h vatr.
130. (xunstad. Udt. gunnsta. — Gunnæstadh DN. X 236,
1504. Gunnes tad 1520. Gundestad St. 166 b. Gunndestadt 1578.
Gunnestad 1592. 1595. Gundestad 1604.Vs. Gunderstad 1616.
Gund-stad 1667. 1723.Vs.
* Gunnastaðir eller G u n n u s t a 8 i r, af Mandsnavnet G u n n i
eller Kvindenavnet Gunn a, begge vistnok opr. Kjæleformer af Navne, som
begynde med Gunn-, Se PnSt. S. 105.
131. 133. Skjennuin nordre og sondre. Udt. sjcennómm. —
af Skinnenenom RB. 263. Schiennim 1595. Skiennem
1604.7i,Vi-Schienemb 1616. Sebienum 1667 (2 Gaarde). 1723.Vi,Vs-
* Skineimr, sms. med heimr (Indl. S. 53 flg.). Navnet findes ogsaa
i Trøgstad (Bd. I S. 27) og i Nannestad (Bd. II S. 405). Det ligger nærmest
at sætte Iste Led i Forbindelse med s kina, at skinne. Af dette ere at
forklare Fjeldnavne som Skineggen, Skinfjeld, Skinhaug, Skinhovde, ved
hvilke Tanken paa noget «skinnendes ligger til Grund for Navnene. Skin a
bruges nu ogsaa i Betydningen: skinne af, afsvides ved Solskin, hvorfra vel
Gaardnavne kunde udgaa; men denne Betydning kjendes ikke fra Oldn.
Endelig kunde nok ogsaa Elvenavne tænkes dannede af s k i n a ; nordenfjelds
tror O. R. at kunne eftervise et gammelt Elvenavn Skinandi (nu som
Gaardnavn i Formen Skjenald, Orkedalen GN. 25G og Børsen GN. 72, Bd.
XIV S. 146. 303. Thj. VSS. 1891 S. 205), og i Sverige findes en Elv Skeua,
hvoraf Bynavnet Skeninge i Østergøtland. Der findes et Par nu forsvundne
Gaardnavne S k e n n a, i Asker (S k i æ n n a RB. 262) og i Ramnes (S k æ n n a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
