- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:2 Kristians amt /
123

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17. JEVNAKER.

123

leby 1520. Møcklebye 1578. 1595. Mycklebye 1604. Vi. Møcklebye
1616. Nochlebye 1667. Nøcklebye 1723.Vi-

* M y k 1 i b ý r, Storgaarden, af m y k i 11 (m i k i 11), stor ; m forandret til
n ved Dissimilation (Indl. S. 21).

152. lirorby. Udt. brørbij. — Broderby 1578. Broderbye
1604. Vi. Brødreby 1616. Brørbye 1667. 1723.Vå.

* B r œ ö r a b ý r, hvori lste Led maa være Gen. Flt. af b r ó ð i r, Broder.
Gaarden har vel faaet Navnet, fordi den engang har været eiet i Fællesskab
af to eller flere Brødre. Om flere andre Navne med samme Forled se Bd. I
S 137.

153. Nordby. Udt. nolbý. — Nord bye 1604.1/4. 1667. 1723.1/!.

* Norðbýr, Nordgaarden. — GN. 151—153 have vel opr. liørt sammen.

154. Næverbækken. Udt. neverbækken.

Ligger ved en Bæk. I 0. Gausdal haves Elvenavnet Næveraaen (Bd.
IV, 1 S. 185). — GN. 150—154 paa vestre Side af Randsfjorden.

155. Gulla. Udt. gülla. — af Gulloo RB. 234. i Dullom (!)
RB. 263 (?). i Gullæ DN. I 714, 1497. Gullogh 1595. Gulla 1667
(Rydningsplads). 1723.Vs.

* Gul lå. Gaarden ligger paa en Odde i Randsfjorden, ved Udløbet af
en Bæk. I Lier haves et Gullaug (i Gulla a RB. 94), som ligger lavt ved
Dramsfjorden. Navnene ere sms. med lå f., hvorom nærmere Indl. S. 03;
se ogsaa O. R. i Ark. f. nord. Fil. VII S. 249. — lste Led er vel Adj. gu lr,
gul, eller Subst, gull n., Guld, der bruges til at danne «rosende Navne»
(Indl. S. 39).

156. Bjelluin. Udt. bjællömm. — Bellynn 1520. Biellntn
1578. Biellim 1595. Biellem ’ 1604. Vi,V^ Biellum 1616. med
Ulffen-marchen 1667. Biellum 1723. Vi,Vs.

Formodentlig samme Navn som det under Bærum i St. anførte, nu
forsvundne Biellim; af uvis Oprindelse. Se Bd. II S. 148.

157. Haga. Udt. lidga. — Hagha (Akk.) i Nordale DN. X 235,
1504. Hagge 1604. Vi- 1616. Houge 1667. Hauge 1723. Vi-

* Hagi m., Havnegang (Indl. S. 52). Navnets Form er Dativ.

158. Tøinmeraas. Udt. tømmerås.— Tømmeraas 1667.
Tom-mér Aass 1723.Vi.

* T i m b r á s s, af t i in b r n , Tømmer. Ikke sjeldent Navn paa
Østlandet og især nordenfjelds.

159. Roen. Udt. ro*en. ■— i Rodone BB. 308. Rodden 1520.
Raim 1578. Roen 1592. Roer 1595. Roenn 1604.Vi. Roen med
Findlos 1667. Roen 1723.Vi.

R ó ð a, i bestemt Form. Samme Navn som Herredsnavnet Raade i
Smaalenene og Gaardnavnet Roe, GN. 57 i samme Herred; findes ogsaa sms. i
Navnet Rodalen i Anre (Ro ðu dalr DN. IV 175, jfr. II 226). Vistnok det
Ord róða f., hvis Grundbetydning synes at være: Stang (se Fritzner under
Ordet 1). I Navnet Rodalen og vel ogsaa her synes Oldet at være et
Elve-navn ; Gaarden ligger ved Udløbet af en Elv, som paa Kartet kaldes
Roenelven. Forskjelligt er vistnok et Roöa f., med aabent O, der ogsaa findes i
Stedsnavne, f. Ex. Raaen i Fiskum S. paa Eker (i Rodonne RB. 1 o. fl. St.).
Se Bd. I S. 324. — Om Findløs se under GN. 14 ovfr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/4-2/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free