Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
KRISTIA.NS AMT
159,2. Falla. Udt. fcella.
Flt. i bestemt Form af fall 11., 0111 livilket Ords Betydninger se Indl.
S. 49.
160. Igulsrud. Udt. tulsii. — Igulsrudt 1578. 1592. 1595.
1604. Va. Igelsrud 1667. 1723.72.
ígulsruð, se 0. Toten GN. 102.
160. 2. Storhammer. Kaldes hammar.
161. Bjertnes. Udt. bj<ncs. — Biertnes 1578. Bertnes
1592. Biertnes 1595. Bierttenes 1604. Vi. Biertnes 1667. 1723. Va.
* Bjarknes, Birkeneset, sms. af bjqrk og nes, med vanlig
Overgang af k n til tu. Jfr. t. Ex. Bd. III S. 270.
161,2. I)al. Udt. dell. — Dall 1667. 1723. Vi-
* Dalr m , Dalen.
162. Rud. Udt. ru. — Rudh DN. V 92, 1335. I 694, 1489
(ostre Gaard). Rud 1520. Rudt 1592. 1604.Vi. Rud 1667. Ruud
med Ruud Ødegaard 1723. Vi.
R u ð n., Rydningen.
162. 5. Lortholoa. Udt. lo’rthólóa.
Navnet sms. af Lort (Smuds, Søle) og bola f., Hulning, Fordybning
(Indl. S. 66); det maa have sin Grund i sumpigt Jordsmon paa Stedet. Jfr.
Bd. IV, I S. 214.
163. Sogn. Udt. sang. — Sogn 1520. Sogen DN. XIII 831,
c. 1560. Sogenn 1578. Suogen 1592. Sougenn 1595. 1604.Vi. Song
1667. 1723. Vi.
* Sogn. Ordet findes som Gaardnavn ogsaa i Raade, i Aker, i Lardal
og i Tingvold; som Elvenavn er det bevaret paa enkelte Steder endnu, og
endelig have vi det som Navn paa en bekjendt Fjord i Bergens Stift (jfr.
O. R.’s Afhandling om norske Fjordnavne i Festskriftet til Piof. Unger 1897
S. 30 f.). Det er som Elvenavn Huukjønsord, som Fjordnavn af Hankjøn.
Som Gaardnavn er Navnet ialfald i Aker Hankjønsord, hvorfor det er
rimeligt, at det der opr. er Navn paa det nærliggende Sognsvand; hvor det kan
antages at være opr. Elvenavn, maa det som Gaardnavn være Hunkjønsord.
Der er her ved Gaarden kun et lidet Vandsig, ligesom den Bæk, der gaar ned
til Randsijorden et Stykke fra Gaarden, er ganske ubetydelig. Der findes et
Opkomme paa Gaarden; maaske kan Navnet staa i Forbindelse med dette.
Ordet synes dannet af s liga, at suge. Se Bd. I S. 325. II S. 101.
164. 165. Arelo vestre og ostre. Udt. vel0. — af Velo RB.
263. afVeelo RB. 234. Weloo 1520. Vello DN. XIII 831, c. 1560.
Wello 1578. Welle 1592. Wello 1595. Wellow 1604.7i.7i. Welloug
1667. 1723.Vi.Vi.
V é 10. Iste Led er vistnok vé n., Helligdom (Indl. S. 85), se Munch
NGHS. S. 209. 2det Led er ló f., hvorom se Indl. S. 66. Den der omtalte
Betydning «lavtliggende Eugslette ved V and bred» passer ikke lier, da Gaarden
ligger hoit oppe og der intet Vandløb er i Nærheden; derimod er der ved
Gaarden en dyrket Flade. S. B. antager, at 1 ó er det samme som
angelsachsisk 1 é a h f., Eng.
164,4. Sandviken. Udt. scénnjVÍJca.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
