Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. LUNNER
129
tp og dette videre til pp. Nitberg i Skedsmo (GN. 33) udtales derimod
Nebbær, hvorom se Bd. II S. 268. Samme Elvenavn lindes i adskillige andre
Gaardnavne her i Landet, — her i Amtet maaske i Nettosæteren (GN. 8, 3 i
Skiaaker, Bd. IV, 1 S. 31), i Nittaasen, Biri GN. 120, og i Nittum, 0. Toten
GN. 70. Se Thj. VSS. 1882 S. 40.
15,4. Dainniyren. Udt. dammýra.
Af Dam, Dæmning.
18. Jordet. Udt. jole.
19. Løvhaugen. Udt. lauhauen.
20. Bækken nedre. Udt. bæ leiten (balangru-bækken).
21. Kjevlingstuen. Udt. viingstúa.
Ligger ved Vandet Kjevlingen, opr. vel Keflingr, af oldn. kafli
ka fl) m. eller kefli n., langagtigt Træstykke. Vandet er langt og smalt.
22. Lunner vestre. Udt. ly^nßr. — a Lunnum DN. II 113,
1317. IV 242, 1346. eccl. de Lunnum (lat.) DN. II 249, 1349. Lunnæ
sokn DN. V 339, 1412. 378, 1421. VI 443, 1422. RB. 242. 265.
292. Hlunnar Fornm. s. IX 313 (kunde vel ogsaa være Gaarden af
samme Navn i Gran). Lunde 1520. Lunde K. St. 170 b. Lunnder
St. 171 b. Lunde 1578. 1595. Lunnder 1604.Vi,Vi- Lunder med
Presteie og Huser 1667. Lunder 1723.Vi.
Lun nar, Flt. af lun nr (hl unn r) m., der bruges om Stokke, der
tjene som Underlag for at gjøre det lettere at trække Fartøier op paa Land
eller slæbe dem over Land. Desuden betegner det, ialfald i Nutidens
Bygdemaal, ogsaa andet Slags Stokkeunderlag, f. Ex. det, der benyttes under
Høstakke (se Aasen under Lunn). Hvilken Betydning af Ordet det er, som
ligger til Grund for dets Anvendelse som Stedsnavn, kan neppe sikkert
oplyses. Man kommer let til at sammenligne dette Gaardnavn med Navnet
Stokke (Stokkar), Flt. af det i Betydning beslægtede s t o k k r ; men da
ogsaa dette Ords Mening i Stedsnavne er uvis, naar man ikke langt dermed.
Navnet er tildels feilagtig skr. Lunder, som om det kom af 1 u n d r m., en
Lund. Se Ldsbl. 384.
22,4. Øiskog-Ødegaarden. Udt. øi skauøgalen.
Det opr. Navn er vel 0yðiskógr, Ødeskoven.
23. Lunner østre. — Lunder med Lundermarchen 1667. Lunder
1723. Vi-
23,2. Mikkelsbraaten. Udt. melclcelsbråtån.
24. Aaslund. Udt. aslunn. — Aaj31undt 1604.Vi. Aaßlund
1616. 1667. Aaslund 1723.Vi.
* A s 1 u n d r, af áss m. og 1 u n d r m. (Indl. S. 42. 66).
25. Høiby. Udt. høibij. — Hoybye 1616. Heibye 1667.
Hoyby 1723.Vi.
Vel opr. Heiðarbýr eller Heiðabýr, af h e i Ö r f. (Indl. S. 63),
der som Iste Led i Navne ikke sjelden gaar over til Høi-. Andre Gaarde af
samme Navn ere omtalte t. Ex. Bd. III S. 7 og 34.
26. Helgeland. Udt. hælann. — Helleland 1595. 1604.Vi.
Helgeland 1616. 1667. 1723.Vi.
Rygh. Gaardnavne IV, 2.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
